16. juli 2019

Kære dagbog 📖

 
Jeg er i et voldsomt dilemma lige nu. Jeg har fået stillet to scenarier op af min sagsbehandlere. Enten så starter jeg på VUC på engelsk B, som betyder, at jeg skal gå i ”skole” 10 timer om ugen. Den anden mulighed er, at jeg starter i et skånejob, hvor jeg stille og roligt kan starte en hverdag op. 😫

 

man-4255617_1280.png

 
Hvorfor overhovedet et dilemma?
Man vil vel straks tænke, at det mest favorable valg vil være, at jeg passer på mig selv, og så starter op i skånejobbet. Så kan jeg altid starte på VUC senere, ikke?

 
received_2322201078100163Problemet er bare, at jeg ikke dur til at arbejde med noget, jeg ikke interessere mig for. Selvfølgelig kan jeg sagtens arbejde, men jeg er bange for, at den manglende motivation vil gøre det svært at komme ud af døren. Til gengæld så skal jeg bruge en god karakter i engelsk B, hvis jeg vil ind på min drømme uddannelse, som er psykologi. Så der er helt sikkert en motivation i det. Men det er også bare hårdt, når jeg ikke har lavet noget i et helt år, og så starte op med 10 timer om ugen. Men jeg vil bare så gerne!😍

 
Så der er helt bestemt en grund til, at jeg sidder i det her dilemma, men nu er problemet bare, at det skal løses inden i morgen. Så der er ikke meget betænkningstid 😨

 
Det giver kun anledning til mere stress
Jeg er lige blevet udskrevet fra min indlæggelse i går. Jeg følte selv, at jeg havde fået mere overskud, og at jeg var klar til at komme tilbage til verden igen. Men så fik jeg så opstillet det her dilemma i går. Det har kun givet anledning til mere stress, hvilket bestemt ikke er godt for min sygdom. Så derfor er det egentlig meget fint, at der ikke er længere betænkningstid. Havde der været det, så havde jeg bare haft mere tid til at bekymre mig i. Nej. Der skal tages et valg. Spørgsmålet er bare; skal jeg følge mit hjerte, som siger VUC og engelsk B, eller skal jeg følge mit hoved, der siger skånejob? ❤↔️👩‍🎓

 
Jeg skal passe på impulserne
Jeg har før skrevet om, at jeg er meget drevet af impulser. Jeg har før taget mange dårlige valg, fordi jeg har handlet impulsivt. Men jeg har til gengæld også taget nogle af de bedste valg, når jeg har taget dem impulsivt. F.eks. var beslutningen om at flytte tilbage til Aarhus i stedet for til Aalborg, en impuls beslutning, men det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget! Ellers havde jeg aldrig mødt Rasmus, og fået det her fantastiske liv 🤗🍀

 
Så det kan både være godt og skidt at tage impuls beslutninger. Men jeg har alligevel valgt at sove på det den her gang, fordi jeg ville være sikker på, at jeg ikke tog et dumt valg. Desværre har det ikke hjulpet særlig meget 😑

 
Hvad så?
Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg vælger endnu. Jeg hælder mest til VUC lige nu, men jeg har valgt, at jeg også vil lave for og imod skemaer. De har før hjulpet mig rigtig meget, og jeg gør tit brug af dem. Hvad svaret så bliver, det må vise sig i aften, når jeg har været igennem skemaerne, og har snakket med Rasmus og personalet på bostedet 😶

 

Dejlig dag til alle jer derude 💋❤

14. juli 2019

Kære dagbog 📖

 
Tankerne er der stadig. Tanker om selvskade og selvmord! Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver fri for dem, men i det mindste, så har jeg fundet styrken til at kæmpe imod mine impulser nu. Men hvad nu, hvis det er en depression, som jeg er på vej ind imod?

 
sadness-4331648_1280Tristhed
Jeg er utrolig ked af det for tiden. Jeg får hele tiden spørgsmålet; ”ked af hvad?” Jeg kan simpelthen ikke svare på det, for jeg er ikke ked af noget specielt 😐

 
Jeg har på fornemmelsen, at rigtig mange har svært ved at forholde sig til, hvis man ikke er ked af noget specifikt. Havde der været en årsag, så kunne man fikse det. Havde der været en grund, så kunne man arbejde ud fra den. Derfor forsøger alle også at komme til bunds i, hvad det måske kunne være. Men jeg kan spare dem for mange grublerier, for jeg er virkelig ikke ked af noget specielt 😟

 
I stedet har jeg egentlig bare brug for, at folk vil lytte til mig. Lytte til, når jeg fortæller, hvordan det føles, og måske, hvis de kan, så være med til at dele følelsen med mig. Det re ikke fordi, at jeg vil have, at andre også skal være kede af det, men bare hjælp mig med at være i følelsen. For det er ”bare” en følelse, og den er ikke farlig. Den er ubehagelig og træls, men den kan ikke gøre mig noget. Det er kun mine handlinger, der kan gøre mig noget. Derfor er det også, at jeg har brug for andre til at være der sammen med mig, så jeg ikke skal stå med følelsen alene 😶

 
received_720049715108346Indlæggelse
Grunden til, at jeg er indlagt, er egentlig, at jeg er trist og stresset. Jeg ved godt, hvad jeg er stresset over. Der er rigtig mange specifikke ting, som man kan tage hånd om, og bearbejde. Men tristheden til gengæld, den skal bare have tid 📆

 
Det lyder altid alvorligt, når man er indlagt, men jeg har efterhånden vænnet mig til det, for jeg er snart indlagt en gang om måneden. Men det selvfølgelig alvorligt. Det var det også den her gang, for jeg var lige ved at tage en overdosis af min medicin, fordi jeg simpelthen så desperat havde brug for hjælp. Heldigvis blev jeg indlagt, uden at jeg tog nogen overdosis, eller skadede mig selv på andre måder 😮
received_1088765277979464

Formålet med min indlæggelse har været, at jeg skulle have ro på. Jeg har nemlig været slem til at sætte alt for store krav til mig selv på det sidste. Jeg mener, at jeg burde gøre meget mere, end jeg kan holde til. Jeg har det nemlig med at glemme, at jeg faktisk er sårbar. Det går jo så godt, så selvfølgelig kan jeg holde til lidt af hvert. Derfor har jeg sommetider brug for bare at slippe tøjlerne fuldstændig, og bare lade andre tage over. Det er den følelse, som jeg har, når jeg bliver indlagt 😔

 
Herinde er jeg fritaget for alle krav og aftaler, for er jeg indlagt, så har jeg et synligt bevise på, at jeg faktisk er sårbar. Så må jeg godt aflyse aftaler. Det er det, jeg skal lære ude i den ”virkelige verden”. At det er okay, at jeg tager hensyn til mig selv. Også hvis det betyder, at jeg skal aflyse aftaler engang i mellem 😊

 
Hverdagen
Der sker faktisk meget store omvæltninger i mit liv for tiden. Jeg skal tage stilling til, hvad jeg gerne vil lave af aktivering, og jeg står på en akutboligliste, fordi jeg er klar til at flytte ud. Men det er ikke kun mig, der skal flytte. Det skal Ramus og to af mine gode veninder også. Så der sker meget, og derfor er det også forståeligt, at jeg er stresset, fordi jeg har mistet overblikket i alt det her 😦

 
Heldigvis skal jeg til møde med min sagsbehandler i kommunen i morgen, og der skal vi aftale, hvad jeg skal lave af aktivering. Så kan jeg heldigvis vinge det af på min seddel. Men i forhold til bolig, så er det stadig ude af mine hænder. Der må jeg bare vente og se 😊

 
God søndag til alle, der ville læse det 🤗❤💋20180719_135619

4. juli 2019

Kære dagbog 📖

Det er været en tumult tid for mit liv på det sidste, men jeg føler også, at jeg har taget nogle meget ”voksne” beslutninger, som absolut er kedelige, men som også er nødvendige 😫

 
Låst bankkonto
Jeg er, og har altid været meget impuls præget i mine handlinger. Da jeg selvskadede var det ofte på impulser. Heldigvis er jeg næsten ovre min selvskade, og jeg kan faktisk styre mine impulser. Det er virkelig et stort skridt, men desværre giver min indre dæmon ikke så let op! Nu har den i stedet kastet sine impulser på indkøb.
Jeg køber, fordi jeg er ked af det, og det lindrer at købe. Det er ikke fordi, at det er særlig dyrt, det jeg køber, men jeg køber til gengæld meget. Og det kan mærkes på min konto. Specielt fordi, at jeg er på kontanthjælp 😨💸

 
money-2696228_1280Men jeg har som sagt taget en meget ”voksen” beslutning for at komme problemet til livs. Jeg har valgt at låse min nemkonto, som pengene normalt kommer ind på. I den forbindelse har jeg så fået lavet en aftale med banken om, at jeg ”kun” får udbetalt 500,- hver uge. Sådan ved jeg, at der altid er penge sidst på måneden 💲

 
Det er bestemt ikke sjovt at skulle erkende, at man har et problem, men jeg er faktisk glad for, at jeg endelig tør stå ved det, for det er noget, der har plaget mig længe nu. Men nu kan der forhåbentlig endelig blive gjort noget ved det, sådan at jeg lærer at bruge min penge forsvarligt 💰

Ny medicin
En anden stor og ”voksen” beslutning, som jeg har taget, er, at jeg vil begynde på noget nyt medicin. Jeg forbliver stadig på alt det gamle medicin, men oveni det, forsøger jeg mig med et nyt præparat 💊

Det er egentlig et præparat, som man behandler folk med diabetes med, og det er slet ikke lavet til min behandling. Det har dog den virkning, at det som bivirkning nedsætter sulten. Og desuden har min læge taget ansvaret for det, og jeg stoler 110% på hende. Hun ved virkelig, hvad hun gør! 👩‍⚕️

received_807118536356774Jeg føler indtil videre, at præparatet virker meget godt. Jeg ved ikke, om det er helt meningen, at det skal give kvalme, men det er sådan, at jeg oplever det. Jeg får simpelthen så meget kvalme, at jeg ikke har lyst til at spise noget 😖

Det virker måske lidt barbarisk og hårdt for kroppen, men som min behandler i Klink 1 sagde, så er overvægt værre for min krop. Så grunden til den medicin er simpelthen, at jeg virkelig vil tage kampen op mod min overvægt nu!

Motion
Jeg ved, at jeg før har skrevet, at jeg ville starte på et motions forløb, og så er det alligevel ikke blevet til noget. Jeg er heller ikke blind for, at det her forsøg, kan ende på samme måde, men jeg håber, at det er vejen ind til et nyt liv 🙋‍♀️

received_348495219166462Og jeg skal også lige love for, at jeg er gået i gang med det. Jeg tæller kalorier, fordi min lillesøster foreslog, at jeg skulle prøve den en uge, for egentlig at se, hvor meget jeg spiser. Ud over det, så er min gode veninde og jeg endelig begyndt at løbe i vores løbeklub. Vi har længe grint af, at vi havde en løbeklub, hvor vi kun gik, men nu skal jeg love for, at min veninde virkelig har taget udfordringen op. Så har hun så også valgt at trække mig med ind i det 🏃‍♀️

Ud over det, så har jeg også meldt mig ind i Fitness World igen. De havde et tilbud, som jeg ikke kunne stå for – træn for 99,-, så jeg fik meldt mig ind, og jeg var afsted for første gang i går. Det var hårdt, men jeg kan også mærke, at jeg har savnet den dejlige stemning, der bare er i et fitness center. Jeg er udmærket godt klar over, at folk sikkert kigger og hvisker bag min ryg, fordi jeg er større en alle de andre, men jeg har egentlig kun øje for min træning, når jeg er deroppe. Og lad dem bare hviske og kigge, for hvis jeg taber mig meget, kan det være, at de ender med at hviske om, hvor pæn min forandring er blevet?

24. juni 2019

Kære dagbog.
received_594193311103959Det er helt vildt! Jeg tror ikke, at jeg kan få armene ned igen! Der er et forlag, der vil udgive min bog! Det er jo helt vildt 🤗
Jeg skal dog selv lægge 15.000,- i opstartsgebyr, så jeg ved alligevel ikke helt. Det er mange penge. Derfor har jeg heller ikke sagt ja endnu. Men det er alligevel et kæmpe klap på skulderen, at der er nogen, der mener, at min bog er god nok til at blive udgivet 😄
På den anden side, så er det helt mærkeligt endnu engang at være færdig med den. Sidst jeg oplevede det, så tog det faktisk rigtig hårdt på mig, fordi jeg havde været så optaget af at skrive på bogen, at jeg ikke havde haft tid til meget andet. Og det skal bestemt ikke lyde som noget negativt, for jeg elsker at skrive, men pludselig havde jeg bare ikke den her kæmpe opgave, som jeg kunne holde fokus på. I stedet skulle jeg til at finde noget andet, som jeg kunne kaste mig over. Og det skal jeg lige hilse og sige, at det var noget af en opgave. Det samme er lidt tendens nu 😫

 

Fødselsdag for familien
Jeg har før skrevet om, hvordan jeg bruger rigtig meget tid på at mærke efter og overveje, om jeg bruger for meget energi på hverdagsting. Jeg har ikke så meget energi, som alle andre, fordi jeg tager så mange indtryk ind i forhold til andre. Derfor kan en ting som en familie fødselsdag også være noget af en mundfuld! Og det skal jeg også lige love for, at det var 🎉
Jeg havde bestilt

kagemand udefra, sådan at jeg ikke selv skulle stå og bage, og derudover så havde jeg bedt mine forældre og lillesøster om at komme et par timer i forvejen, for at hjælpe mig med alt det praktiske. Det var virkelig en stor hjælp, at de var der, for til sådan noget her, kan mit overblik hurtigt glippe fuldstændig. Jeg kan simpelthen ikke overskue, hvad der skal laves, og hvad der er lavet. Det er også en af mine udfordringer fra min sygdom. Derfor har jeg også stillet mig tilfreds med, at man godt må spørge om hjælp, fordi man ikke behøver at skulle stå for det hele selv 🙏

 

Og med hjælp fra mine forældre, lillesøster, og Rasmus, som også kom og hjalp, så fik jeg også en rigtig hyggelig dag sammen med min familie. Så det var bestemt det hele værd. Men jeg var til gengæld helt smadret, da de alle sammen var kørt 😴
Faktisk var jeg så udkørt, at jeg var ved at overveje selvskade. Mest fordi, at jeg ikke kunne finde ro nogen steder. Jeg tror, at det var en reaktion på, at jeg egentlig havde brugt mig selv lidt for meget under fødselsdagen. Men heldigvis er jeg nået så langt i mit liv, at jeg kan modstå impulserne, når de kommer. Det var bestemt ikke nemt, men tanken om, hvor kede af det, at mine kære ville blive, gjorde, at jeg kunne holde mig fra det. En kæmpe sejr for mig, og et klart tegn på, at det går den rigtige vej 😊

 

Det kan måske lyde nemt, når jeg bare skriver, at jeg kunne holde mig fra det, fordi jeg tænkte på mine kære. For jeg har selv siddet i masser af situationer, hvor det bestemt ikke gjorde nogen forskel, om jeg tænkte på nogen eller ej. Hvis impulserne kom, så handlede jeg også på dem. Men hvordan er det, at man kommer til at punkt, at man bare kan sige til sig selv, at man ikke vil selvskade mere?

 

received_317648919118925Det er virkelig et svært spørgsmål at svare på, men det bedste svar, jeg kan give, nå næsten være, at det virkelig kræver, at man finder helt ind til den inderste kerne af sig selv. Derinde, hvor den stærkeste vilje sidder. Det var den jeg fandt. Men jeg kunne kun finde den, fordi jeg mødte Rasmus. Havde jeg ikke haft ham, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne holde mig fra at selvskade ❤

 

Så det handler virkelig også meget om at finde det, der gør, at man kan, men også har lyst til at modstå de selvskadende impulser. For har man ikke nogen grund til at lade være med at selvskade, så bliver man jo bare ved 🔪

 

Men det har også krævet en masse tålmodighed fra min side og dem omkring mig. For man bliver ikke bare sådan lige selvskade fri. Nej, det er en sej kamp, som man bliver nødt til selv at kæmpe 💪

 

cropped-wildflowers-3571119_1280Det var også en af de ting, jeg længe gjorde forkert. Jeg regnede med, at det var alle mulig andre, der skulle lære mig ikke at selvskade. Der gik rigtig længe inden, at jeg kunne acceptere, at det var min kamp. At det kun var mig, der kunne gøre noget. For den erkendelse er virkelig svær, når man er så langt inde i det her univers. Jeg følte virkelig, at der skulle nogen til at hive mig ud, men jeg fandt til sidst ud af, at jeg kun kunne få hjælp til at komme ud, men at jeg selv skulle hive mig selv ud. Og det lykkedes, ligesom det er lykkedes for så mange andre, så hvis du læser med, og er selvskader, så kan jeg kun sige til dig; ”bliv ved med at kæmpe imod, for en eller anden dag skal du nok nå dine mål! Du er nemlig skide sej!” 🤗❤

 

Fortsat god mandag derude 😘

14. juni 2019

Kære dagbog.
Sikke solen skinner i dag – man bliver helt glad! Det er i hvert fald noget der giver ens humør et nøk opad. Faktisk er mit humør ekstremt påvirket af vejret. Jeg er slem til at danne depressioner, når solens varm og lys forsvinder i efteråret og vinteren. Derfor er det også meget vigtigt, at jeg tager både D-vitamin, men at jeg også gør brug af en lyslampe 🛋

clouds-4263987_1280En lyslampe er en specielt udviklet lampe, der giver et kraftigt lys. Den erstatter bestemt ikke solen, men den hjælper. Jeg brugte den meget sidste år. Jeg brugte den specielt meget om morgen, hvor jeg satte mig til at hækle for at vågne op, og senere til at skrive på min bog. Det gav mig et boost om morgen, sådan at jeg kunne komme ud af sengen. Desuden kunne jeg også mærke, at den gjorde noget ved mit humør. Lyslampen var dog desværre en, jeg lånte af kollegiet, så jeg skal selv ud og finde en, når jeg flytter. Jeg håber dog på at finde en brugt, så den ikke er alt for dyr, da sådanne godt kan koste ret meget 💸

Bogen

Til de af mine læsere, der ikke ved det, så er jeg i gang med at skrive en bog om mit sygdomsforløb. Om alle de kampe jeg har haft, og om alt det, jeg har lært gennem min bedringsproces. Jeg håber, at den forhåbentlig kan komme til at hjælpe andre, der er midt i deres sygdomsforløb, ligesom lignede bøger har hjulpet mig meget 😘

Faktisk kan jeg næsten ikke få hænderen ned i dag, for jeg er endelig færdig med den nye version af den. Jeg har allerede haft den sendt ind til et forlag, men den blev desværre afvist uden de store forklaringer. Derfor har jeg været i gang med at skrive om i den. Det har faktisk ikke taget mig så lang tid, men jeg tror også, at det er fordi, at jeg arbejder så intenst med den hver dag. Jeg har virkelig svært ved at slippe den, for det er sådan en fantastisk terapi for mig. Jeg elsker at skrive, og jeg får så meget sparing ved at skrive om mig selv. Jeg er lidt bange for at komme til at lyde selvoptaget, men når det nu er en selvbiografi, jeg skriver, så er det svært ikke at lyde sådan 😉

Bogen er dog langt fra klar til at blive sendt ind endnu. Jeg skal selv have rettet den helt til i forhold til stavefejl og kommafejl. Derudover skal jeg også have skrevet lidt til hist og her, regner jeg med, men hvis jeg skal være ærlig, så er jeg faktisk godt tilfreds med den indtil videre 📖
received_2288478854806450Mine forældre har også været så søde, at de vil komme ned og hjælpe mig søndag med at rette lidt i den. Jeg håber, at de tager deres hund Balder med. Selvom han er ekstremt fed, så er han nu meget sød. Det er dog ikke fordi, at vi lige for tiden mangler besøg fra hund, for en af de ansatte her på kollegiet, har været så sød at tage sin kæmpe schæfer med de sidste gange hun har været på arbejde. Selvom den allermest minder om en bjørn, så er den en fantastisk terapihund, for den er simpelthen så stille og rolig, og så elsker den at kaste pind og bold. Han er simpelthen så sød ❤🐶

 

Bostedet generelt
Jeg er så heldig, at jeg bor på et bosted, som ligger i Hasle i Aarhus. Bostedet hedder Hasle Kollegiet. Jeg har rigtig længe været glad for at bo på kollegiet, fordi det bare har givet mig så meget. Der er døgndækning på, så der er altid mulighed for hjælp.

technology-2500010_1280Desværre er det sådan, at der på det seneste har været rigtig meget turmult. Vi har specielt nogle piger, der lider af Borderline, der bor på kollegiet, som er meget udad reagerende. Lige en overgang blev de næsten konstant hentet af politiet eller ambulancer 🚔🚑

 

police-378255_1280198223831.jpg

Det er ikke et sjældent syn at se en politibil eller en ambulance her på kollegiet. Men desværre påvirker det bare rigtig meget os andre, som bor her. Jeg selv har ekstremt svært ved hele tiden at skulle være vidne til alt det her turmult, fordi jeg selv kæmper med at holde mig fra selvskade. Det er lidt ligesom en ryger, der forsøger at holde, men som konstant er omgivet af rygere. Så bliver det ekstremt svært at lægge smøgerne fra sig. Jeg kæmper dog for at lade være 😥

Og heldigvis er vi nogle stykker, der gør meget ud af at gå ture, og bare i det hele taget lave mange forskellige ting uden for kollegiet, for at komme lidt væk fra det hele 🚗➡️🏞

Det skal dog siges, at der faktisk har været ganske stille og roligt hen over pinsen, men det er også, fordi der ikke har været nogen af pigerne hjemme. Der har været rigtig dejligt stille, og jeg har faktisk nydt at være på kollgiet. Det er dejligt, når man faktisk kan holde til at være i ens eget hjem 😌

Rigtig god dag til alle derude og nyd solen, mens den er der 🌞☁️

P.S. Husk de gode ting i livet ❤

received_599553683887350Vi er lige kommet hjem fra en hård og udmattende indkøbstur. Vi skulle hente en masse planter til kollegiets drivhus 🌼

 
Jeg oplever ofte, at sådanne episoder, kan køre mine energi batterier helt flade, fordi jeg har været udsat for så mange forskellige indtryk. Det var også tilfældet den her gang. Oven i så havde jeg ikke spist noget, fordi vi ikke havde haft noget i det fælles køleskab 🍽

 
Så da jeg kom hjem, havde jeg bare lyst til at give Rasmus et kys, og så gå ind til mig selv med noget mad. Jeg fik også kysset Rasmus, men med det samme jeg trådte ind i stuegruppens fælles køkken, røg mit temperament lige tyve etager op. Køkkenet lignede en krigszone. Jeg måtte nærmest kæmpe mig hen til køleskabet, kun for at finde ud af, at det, jeg havde skrevet på den fælles indkøbsliste, endnu engang ikke var blevet købt 😲😤

 
Jeg er normalt okay til at styre mit temperament, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at sparke i raseri til skabene i køkkenet. Heldigvis var der ingen derud. Men jeg simpelthen så frustreret! Jeg havde ingen energi, og så skulle jeg oveni kæmpe med alt det her. Det kunne jeg simpelthen ikke klare 😡

 
Normalt ville mine følelser formentlig være løbet af med mig, og jeg ville være endt ud i selvskade. Heldigvis er jeg dog kommet rigtig langt i forhold til at holde ud. Jeg tog en dyb indånding, fik lavet noget spiseligt, og med raske og bestemte skridt gik jeg ind på mit værelse. Jeg tror nok, at jeg kom til at smække med døren – det var ikke helt i orden 😳

 

Jeg er klar til at flytte
received_865446433807227Det her er et typisk billede for tiden. Jeg bliver rasende over de mindste ting her på kollegiet! Sjovt nok, så er det faktisk et sundhedstegn. Det er blot et tegn på, at jeg er så klar til at flytte. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er klar til at stå på egne ben, og bo i min egen lejlighed. En lejlighed, hvor det kun er mig, der roder. Selvfølgelig vil jeg også gerne bo sammen med Rasmus, så han kommer nok også til at rode lidt 😄

 
received_1206112679560389Desværre er det bare sådan, at det ikke er det nemmeste at få en lejlighed i Aarhus. Der er ofte lange ventetider. Men heldigvis har jeg Rasmus og min gode veninde Katja, som stadig bor på kollegiet. Det gør det nemmere at ignorere rod fra andre beboere, hash og selvskade 😒

 

Der er stadig små glæder ved at bo her
Jeg bliver virkelig rasende over rigtig mange små ting her på kollegiet. Jeg kan simpelthen ikke lade være, for jeg føler virkelig, at de andre beboer ikke kan være det bekendt! Når de for 117 gang ikke rydder op efter sig, selvom man har bedt dem pænt om det. Men heldigvis er der også gode ting. Det er trods alt også et rigtig godt kollegie, og der bor også masser af søde mennesker her ❤🤗

 
F.eks. havde Rasmus og jeg en rigtig hyggelig dag, hvor vi plantede drivhuset til. Jeg glæder mig virkelig til, at der begynder at komme frugt fra det. Jeg har også min lille køkkenhave, som spirer på livet løs 🌱received_1009805132546233

Sommetider er vi også så heldige, at en af vores rigtig søde personaler, tager sin hund med. Så kan vi lege pind, og gå tur med ham. Så der er bestemt også gode ting. received_2477668275802906Desværre er de bare ved at blive overrandt af de dårlige. Derfor er det så vigtigt at forsøge at holde fast i alt det gode, der sker 🐶🐾

 
For der er rigtig mange gode ting i vente. Det er snart min fødselsdag. Derudover skal jeg måske begynde på VUC efter sommerferien. Hvis jeg er rigtig heldig, så skal jeg gå sammen med min gode veninde Katja, så det er helt sikkert noget, jeg glæder mig til 😘

 

Og så er det bare snart sommer 🌞⛱

Er det ikke noget med, at man skal have været nede i sit liv, før man ved, hvordan det føles at være oppe igen?

Sådan er det med den sygdom, du har, Mia. Den er ikke altid til at styre, og der vil indimellem komme dyk i den, men det vigtigste er, at vi ved, at du kommer op igen,” forklarede min behandler mig, som var forbi i morges.

 
Jeg er nemlig lige for tiden indlagt på S8 på Skejby hospital. For dem af jer, der ikke kender til psykiatrien i Aarhus, så er det en psykose afdeling på det fine nye super sygehus. Men min behandler var så sød at komme forbi for at se til mig. Hende er jeg virkelig glad for, at jeg har fået.

 
received_882800962069074Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det skidt?
Men det er en af de nedture, som sygdommen kan byde på, som har ramt mig nu. Jeg har nok ikke været god nok til at passe på mig selv, men det er ikke kun det, der er årsagen. Faktisk frustrerer det mig meget, og gør mig også meget bange, at jeg ikke ved præcist, hvorfor jeg har det skidt.

 
De fleste andre gange har jeg kunnet sige til mig selv, at jeg havde det skidt, fordi jeg havde brugt mig selv for meget. Og så var løsningen nem; jeg skulle ”bare” slappe mere af. Men nu føler jeg mig mere på bar bund. Hvad gør jeg for at få det bedre?
For jeg er sikker på, at jeg får det bedre. Det er der ingen tvivl om, men jeg vil bare gerne finde den nemmeste vej derhen. Det ville være dejligt, hvis jeg f.eks. kunne ændre i min medicin eller noget, så jeg undgår at skal være indlagt 2 uger. Men som de læger, jeg snakker med her på afdelingen, siger, så tager vi det en dag af gangen lige nu. Og heldigvis går det den rigtige vej.

 

received_2802848116397702received_1228052507370026
Jeg var godt nok ved at have en lille Pepsi Max krise, fordi jeg næsten ikke havde mere, men så var min dejlige kæreste heldigvis så sød at komme med tre nye flakser, og hans gode selskab.

Det er helt bestemt også noget, der hjælper.

 

Når sygdommen får magten
Men jeg ved i hvert fald, at jeg er nede lige nu, for jeg kan ikke lade være med at lytte til stemmerne i mit hoved, og de siger bestemt ikke noget pænt. Jeg ser også skygger og silhuetter af mænd, som jeg frygter er efter mig. Det ved jeg dog heldigvis, er tegn på, at jeg er syg lige nu. Så jeg er ikke helt så syg, at jeg tror, at jeg er rask.

received_624118368035035
Det lyder måske mærkeligt, men rigtig mange med skizofreni har svært ved selv at se, at de er syge. Der er specielt mange, der oplever, at når de er på medicin, så har de det rigtig godt, og kan egentlig ikke forstå, hvorfor de skal tage medicin, når de jo har det godt. Så derfor stopper de på medicin, og så får de det først rigtig skidt. Jeg er selv slem til at gøre dette. Og er jeg først stoppet med at tage medicin, så kommer stemmerne for alvor, og truer mig, så jeg ikke tør tage min medicin igen. Så det er bestemt en dårlig kombination.

 
Der er fire hvide vægge at kigge på
Men det er ikke det fedeste at være indlagt, for der er bestemt ikke meget, man kan lave. Jeg er ikke meget for at være i fællesmiljøerne, så jeg opholder mig egentlig mest på mit værelse. Jeg kommer kun rigtigt ud, når der er måltider. Men jeg har heldigvis Rasmus, der kommer på besøg, men ellers er der kun fire hvide vægge og min fantasi. Heldigvis har jeg et hækleprojekt, som jeg er i gang med, og jeg får også skrevet lidt dagbog, men tiden kan hurtigt komme til at snegle sig afsted herinde. Men på den anden side, så er der en låst dør, så jeg kan fysisk ikke komme til at gå ned til vandet.received_594304927745416

 
Men er jeg så ikke også skærmet for selvskade og selvmordsforsøg, når jeg er indlagt?

 

Godt nok har dem, der har indrettet de nye stuer herude, gjort hvad de kan for at sikre stuerne, men hvis man virkelig vil selvskade eller begå selvmord, så er man så kreativ, at intet kan stoppe en. Kun et bælte eller en fastvagt. Men heldigvis er jeg ikke derude. Jeg må indrømme, at jeg har lysten til det, fordi det er en gammel vane, men jeg har også afgivet et løfte til mig selv og Rasmus om, at jeg aldrig vil selvskade igen. Så det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at holde ud.

 
received_2097218970391808Og jeg vil også gøre, hvad jeg kan for at få det bedre, så jeg kan udleve min drøm om at flytte sammen med Rasmus ude i fremtiden. Den drøm betyder alt for mig, og den er virkelig med til, at fremme min bedring. Heldigvis. Det er virkelig min recovery! Så hvis jeg må bide et par kedelige dage mere i mig herude, for at kunne få en fremtid med ham, så er det sådan, det er.