Nogen er bare født med mere kraftfulde batterier😊

received_268001467246079

Hej derude 👩‍💻

– Det er ved at være lang tid siden, at jeg har lagt noget op her på siden sidst, men jeg har haft utrolig meget at se til med medicinomlægning og møder. Oven i alt det arbejder jeg også videre på min bog, så det kan sommetider være svært at få skrevet om det hele. Men jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med, og få et lidt større indblik i et liv med skizofreni 👧
Der er sket en hel masse siden sidst, men det er lidt meget at skulle til at hive alt det op, så jeg tror bare, at jeg vil fortsætte fra det, der optager mig lige nu 😄

Jeg er lige kommet hjem fra en længere indlæggelse på P4. Det endte med at være hele 19 dage, selvom jeg gerne ville have været udskrevet efter den første. Men jeg er nu i bund og grund meget glad for, at jeg endte med at blive, for jeg fik nogle rigtig gode bekendtskaber, som jeg slet ikke vil være foruden. Men jeg har altså også bare savnet Hasle Kollegiet! ❤
Det er et helt andet liv, der er her på bostedet, og så er der alle de dejlige mennesker, så det var rart at vænne hjem til. 😍
Men det der med at vænne hjem efter så lang tid væk, kan være noget af en omvæltning. Jeg har altid haft rigtig svært ved at omstille mig fra det ene til det andet, og i går var ingen undtagelse. Derfor endte jeg også ud i at overanstrenge mig alt for meget, da hele mit værelse fik en ordentlig overhaling. Ikke super smart, men på den anden side holdte jeg mig beskæftiget, så jeg ikke faldt tilbage i de gamle selvskadende vaner.Men tankerne og impulserne til at skade mig selv var der.

Men i dag sidder jeg tilbage med et nydeligt værelse og ingen sår, så det må siges at have været en vellykket plan i går. Den ”pris” jeg så må betale i det her tilfælde er, at jeg er enormt træt og dovn i dag. Det tog mig en pose M&M’s og en halv time med min Playstation, før jeg havde kræfter til at sidde op. Men hvis det er ”prisen”, så er det en lille pris for at undgå selvskade. Desværre betyder det så også, at jeg går glip af en samtale med min behandler i APE og et foredrag, som jeg gerne ville høre, men så må det være sådan 🤷‍♀️

Det her med at sætte fokus på mig selv, og lære mine grænser at kende, det er noget meget nyt for mig. Eller sagt på en anden måde, så er det meget nyt, at jeg er begyndt at arbejde med det. For jeg har fået det at vide lige fra jeg startede i OPUS (behandlings tilbud for unge med skizofreni).

”Du er et sårbart menneske, der er nødt til at mærke efter, hvor dine grænser går.”
”Du er nødt til at tage dig selv seriøst, og give dig selv plads.”

Sætninger, jeg har hørt igen og igen, men som jeg ikke har haft selvtilliden til at høre efter. For jeg forstod godt, hvad det var, at alle de dejlige mennesker forsøgte at sige til mig, men jeg kunne bare ikke efterleve det, for jeg havde ikke lov til at efterleve det. Jeg var ikke noget værd! Alle andre kom i første række, og så måtte mine behov ellers pænt gemmes væk. Men sådan er det heldigvis ikke mere!

Nej, jeg har fundet så meget selvtillid💪, at jeg faktisk kan lytte efter, hvad jeg har

received_705979873117635

brug for. For jeg har behov, der er anderledes end alle andre. Jeg har ikke så meget overskud, og det må jeg simpelthen lære. Jeg kan ikke have gang i noget hver dag i ugen. Eller det kan jeg måske godt, men så ender jeg inde på skadestuen efter et selvmordsforsøg. Så sørger min krop simpelthen for at sige fra på sin egen måde. Og det er altså en alvorlig måde! Så jeg har lært at lytte efter før, og mærke, når jeg har brug for en pause. Og det er bestemt ikke fordi, jeg er god til det, men jeg også lige begyndt på det, så forhåbentlig kommer det. Men i dag er en øvelse; jeg må fravælge noget, som jeg egentlig gerne vil, for at passe på mig selv. Et svært valg, men et nødvendigt valg.

 

Og egentlig er det vel ikke så anderledes end alle andres liv, den eneste forskel er bare, at der ikke skal ret meget til, før jeg skal passe på mig selv. Mine batterier, hvis man kan bruge den terminologi, er ikke så kraftfulde som alle andres – de skal lade oftere, fordi de hurtigere løber tør for strøm.🔋🔌

Det var lige en længere smøre om energi – men på den anden side, så er det helt klart det, der fylder mest for mig lige nu, så derfor syntes jeg, at det var værd at nævne 😉

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Det er mig til venstre ;) Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 25 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil også kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

2 kommentarer til “Nogen er bare født med mere kraftfulde batterier😊”

  1. Tak for i lørdags Mia.
    Det var en hyggelig tur 😊.
    Jeg håber, at sådan en eftermiddag også giver dig et skub mere imod bedre “balance”.
    Ludvig havde fået det bedre, da jeg kom hjem.
    Kh fra😊😊🐶

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s