Så er det snart jul 🎅🎄

Så er der kun 9 dage til at det er d. 1. december – det betyder, at der skal pyntes op 😄 Hvis der er noget, der kan løfte mit humør, så er det at se julepynt – en masse lys og glitter, og så mens “Last Christmas” toner ud af høretelefonerne, så er det bare himlen😉 received_291011068185399
Siden jeg kom hjem i mandags, har jeg brugt de fleste af mine kræfter på at få ryddet op på mit værelse, sådan at jeg kunne få pyntet op til jul. Det trængte efterhånden til en kærlig hånd, da jeg som sagt ikke havde været hjemme i et godt stykke tid. Det endte alligevel med at være 19 dage, jeg var indlagt, så der havde samlet sig diverse støv samlinger 🙆‍♀️

Men “bare” det at skulle gøre rent på mit værelse er en stor udfordring for tiden. Jeg har simpelthen ikke overskuddet eller kræfterne til det, men mit hoved har bare ikke fået det memo. Det svinger pisken fremad, for at jeg skal fortsætte, og så pludselig står jeg i en situation, hvor der står en bjørn ovre ved sengen, og kigger sultent på mig. Så ved jeg dog heldigvis godt, at den er gal, men idéen med al min behandling er jo, at jeg skal stoppe op, før jeg kommer helt derud, hvor min verden bliver en anden. Men som sagt “var mit hoved syg den dag, det blev sagt i klassen”. 🤕

Jeg kan simpelthen ikke acceptere, at jeg ikke kan andet end at gøre en lille smule rent, og så deltage i fælles aftensmad. For mig er det et enormt nederlag, at jeg er sunket så dybt. Før hen kunne jeg jo stå op klokken 6, tage på gymnaiset, deltage i en fuld dag der, og så tage på arbejde til sent ud på aftenen, uden det gjorde det store. Jeg kan simpelthen ikke acceptere, at min krop er begyndt at sige fra. At jeg skal lytte til mine egne behov. Det lyder skørt i mit hoved – men hvis jeg vil undgå sultne bjørne i mit værelse, så er det altså en ting, jeg må lære. 🐻

Jeg må med andre ord lære, at det faktisk er et fremskridt, at jeg kan holde til at gøre rent og deltage i fælles aftensmad. Før jeg har før hen været helt dernede, hvor jeg slet ikke kunne holde til bare at se tv. Så det er jo et stort skridt fremad, selvom det føles som 15 tilbage. 🚶‍♀️

received_311501369454285Så det er det, jeg arbejder så meget med – hele tiden at acceptere mine begræsninger, men også samtidig at få dem vendt til fordele. For det er med at se livets positive sider, og ikke sidde fast i de negative sider. Så nu har jeg f.eks. en masse tid til at arbejde på min bog, hvilket jeg nyder rigtig meget. 📇 Og så har jeg også tid til at pynt til jul – det har ikke været hvert år, at jeg har haft det. 🎅😊

 

 

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Det er mig til venstre ;) Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 25 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil også kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

One thought on “Så er det snart jul 🎅🎄”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s