Drømmen om et “rigtigt liv”🤗

De sidste julesalmer er sunget. Det sidste nytårskrudt er ved at være fyret af. Hverdagen er sneget sig ind på os igen, og vi længes allerede efter ferie igen 🎄

20190122_114544

Struktur hjælper på psyken

Jeg selv er faktisk ret glad for, at hverdagen er begyndt igen, for alle de ustrukturerede dage, som ferien bød på (selvom de var fortryllende dejlige), var lige ved at blive et kaos. Jeg er for nylig begyndt til psykolog, og hun fortalte mig, at dette var ganske naturligt, når man lider af skizofreni som mig. At hvis der ikke er stram struktur på noget, har det det med at blive et stort kaos 😨

 

Derfor er det rart at starte på hverdagen, som er mere struktureret, fordi der er aftaler og faste holdepunkter 📆📌
Men bare fordi der er en form for struktur, så løser det ikke det hele. Mine psykiske vanskeligheder er der stadig 🙁

 

Mit sidste indlæg var d. 26. december om morgen. Men faktisk allerede om aften havde jeg det så skidt, at jeg stod ude i havet, og måtte hentes af politiet. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt, men jeg tolker det som en reaktion på alt det pres, der var hen over julen. Og hen over resten af ferien, drillede min psyke for alvor, men det var som om, at den kom lidt under kontrol, da hverdagen meldte sig.

 

Nu er jeg selvfølgelig også så utrolig heldig at have min dejlige kæreste Rasmus ❤, som hjælper mig rigtig meget. Men i en kombination af de to ting, så har jeg faktisk været i stand til at holde forholdsvis styr på min psyke, med en enkelt undtagelse. Så jeg har efterhånden erfaret, at struktur på hverdagen (og Rasmus), for alvor hjælper mig til at holde sammen på mig selv. For det er en af de udfordringer, som min sygdom stiller mig overfor, men som man heldigvis kan planlægge sig ud af. Så man lige netop kan få styr på ens psyke 💪

received_2480550765291807

 
Et ”rigtigt liv” – sammen med Rasmus
Og netop det at have styr på psyken, var meget vigtigt for mig i sidste uge. Rasmus og jeg havde nemlig været så heldige, at vi måtte låne Rasmus’ forældres sommerhus ved Henne strand fra torsdag til søndag 😄

 

Men det var kun Rasmus og mig, der skulle afsted, og vi ville være meget langt fra Aarhus og psykiatrisk hospital. Så det var enormt vigtigt, at jeg kunne styre mig selv. For jeg ville ikke udsætte Rasmus for, at han skulle stå i en situation, hvor han f.eks. skulle hive mig op af vandet, fordi jeg var hoppet i. Det kunne jeg simpelthen ikke byde ham. Så det var enormt vigtigt for mig, at jeg kunne stole på mig selv. At jeg var i en form for balance. For selvfølgelig ville han være der til at støtte mig i svære tider, men han skulle ikke redde mig. Men heldigvis kom han heller ikke til det 🤗

 
For trods alle mine mange, mange bekymringer for weekenden, så gik den faktisk helt vildt godt. Vi nød virkelig hvert sekund. Vi formåede at sætte grænser for, os selv og hinanden, sådan at vi ikke hev hovederne af hinanden. Men i stedet hyggede vi os, og brugte virkelig al tiden på at slappe af foran pejsen 🌡💑

 
Men var også noget andet, som jeg oplevede derude. En følelse, der gav mig et mod på livet, som jeg aldrig har haft før. For da vi kørte fra Hasle Kollegiet, som vi normalt bor på, var det som om, at vi lagde alt det psykiske bag os. Vi kørte ud i livet. Ud i det ”virkelige liv”. Det var også tilfældet, mens vi var i sommerhuset. Vi var på en måde fri af sygdommen, for der var ikke fokus på den konstant. Vi var bare to unge mennesker, der var på ferie, og som hyggede sig 🤗

 
received_338884040035837Det var ikke fordi, at vi så var fuldstændige raske, men så længe, at vi bare huskede at tage vores medicin, så var vores fokus egentlig på alt andet end sygdom. En enormt rar følelse. Men det, der gjorde mig allermest glad ved hele weekenden, var noget helt andet.

 

Det var at jeg fik chancen for at se, hvordan et liv med Rasmus, ville se ud i fremtiden. Hvor skønt et liv med ham ville se ud. Det gav mig mod på at leve videre. For det er virkelig noget, der er værd at kæmpe for. Noget, jeg virkelig har lyst til at leve for ❤ ❤

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Det er mig til venstre ;) Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil også kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

2 kommentarer til “Drømmen om et “rigtigt liv”🤗”

  1. Bedste indlæg indtil videre! Velskrevet og med egentlige bekymringer og overvejelser. Jeg har hele tiden og vil hele tiden være mega stolt over at have dig at se op til, fordi du tør dele alt det, som er for svært for alle andre. Så mange tak!

    Like

  2. Hej Mia- jeg har jo skrevet en kommentar til dit sidste indlæg, men jeg er hver gang i tvivl om den når frem til dig 😊.
    Vi må lige have kigget på hvordan jeg håndterer det korrekt.
    Men essensen var, at vi glæder os over jeres gode forlængede weekend, og at vi håber at du og Rasmus måske kommer til Sara og Paw snart, og senere til min fødselsdag ( dato ikke fastlagt endnu)
    Kh til jer begge 😊😊🐶

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s