14. juni 2019

Kære dagbog.
Sikke solen skinner i dag – man bliver helt glad! Det er i hvert fald noget der giver ens humør et nøk opad. Faktisk er mit humør ekstremt påvirket af vejret. Jeg er slem til at danne depressioner, når solens varm og lys forsvinder i efteråret og vinteren. Derfor er det også meget vigtigt, at jeg tager både D-vitamin, men at jeg også gør brug af en lyslampe 🛋

clouds-4263987_1280En lyslampe er en specielt udviklet lampe, der giver et kraftigt lys. Den erstatter bestemt ikke solen, men den hjælper. Jeg brugte den meget sidste år. Jeg brugte den specielt meget om morgen, hvor jeg satte mig til at hækle for at vågne op, og senere til at skrive på min bog. Det gav mig et boost om morgen, sådan at jeg kunne komme ud af sengen. Desuden kunne jeg også mærke, at den gjorde noget ved mit humør. Lyslampen var dog desværre en, jeg lånte af kollegiet, så jeg skal selv ud og finde en, når jeg flytter. Jeg håber dog på at finde en brugt, så den ikke er alt for dyr, da sådanne godt kan koste ret meget 💸

Bogen

Til de af mine læsere, der ikke ved det, så er jeg i gang med at skrive en bog om mit sygdomsforløb. Om alle de kampe jeg har haft, og om alt det, jeg har lært gennem min bedringsproces. Jeg håber, at den forhåbentlig kan komme til at hjælpe andre, der er midt i deres sygdomsforløb, ligesom lignede bøger har hjulpet mig meget 😘

Faktisk kan jeg næsten ikke få hænderen ned i dag, for jeg er endelig færdig med den nye version af den. Jeg har allerede haft den sendt ind til et forlag, men den blev desværre afvist uden de store forklaringer. Derfor har jeg været i gang med at skrive om i den. Det har faktisk ikke taget mig så lang tid, men jeg tror også, at det er fordi, at jeg arbejder så intenst med den hver dag. Jeg har virkelig svært ved at slippe den, for det er sådan en fantastisk terapi for mig. Jeg elsker at skrive, og jeg får så meget sparing ved at skrive om mig selv. Jeg er lidt bange for at komme til at lyde selvoptaget, men når det nu er en selvbiografi, jeg skriver, så er det svært ikke at lyde sådan 😉

Bogen er dog langt fra klar til at blive sendt ind endnu. Jeg skal selv have rettet den helt til i forhold til stavefejl og kommafejl. Derudover skal jeg også have skrevet lidt til hist og her, regner jeg med, men hvis jeg skal være ærlig, så er jeg faktisk godt tilfreds med den indtil videre 📖
received_2288478854806450Mine forældre har også været så søde, at de vil komme ned og hjælpe mig søndag med at rette lidt i den. Jeg håber, at de tager deres hund Balder med. Selvom han er ekstremt fed, så er han nu meget sød. Det er dog ikke fordi, at vi lige for tiden mangler besøg fra hund, for en af de ansatte her på kollegiet, har været så sød at tage sin kæmpe schæfer med de sidste gange hun har været på arbejde. Selvom den allermest minder om en bjørn, så er den en fantastisk terapihund, for den er simpelthen så stille og rolig, og så elsker den at kaste pind og bold. Han er simpelthen så sød ❤🐶

 

Bostedet generelt
Jeg er så heldig, at jeg bor på et bosted, som ligger i Hasle i Aarhus. Bostedet hedder Hasle Kollegiet. Jeg har rigtig længe været glad for at bo på kollegiet, fordi det bare har givet mig så meget. Der er døgndækning på, så der er altid mulighed for hjælp.

technology-2500010_1280Desværre er det sådan, at der på det seneste har været rigtig meget turmult. Vi har specielt nogle piger, der lider af Borderline, der bor på kollegiet, som er meget udad reagerende. Lige en overgang blev de næsten konstant hentet af politiet eller ambulancer 🚔🚑

 

police-378255_1280198223831.jpg

Det er ikke et sjældent syn at se en politibil eller en ambulance her på kollegiet. Men desværre påvirker det bare rigtig meget os andre, som bor her. Jeg selv har ekstremt svært ved hele tiden at skulle være vidne til alt det her turmult, fordi jeg selv kæmper med at holde mig fra selvskade. Det er lidt ligesom en ryger, der forsøger at holde, men som konstant er omgivet af rygere. Så bliver det ekstremt svært at lægge smøgerne fra sig. Jeg kæmper dog for at lade være 😥

Og heldigvis er vi nogle stykker, der gør meget ud af at gå ture, og bare i det hele taget lave mange forskellige ting uden for kollegiet, for at komme lidt væk fra det hele 🚗➡️🏞

Det skal dog siges, at der faktisk har været ganske stille og roligt hen over pinsen, men det er også, fordi der ikke har været nogen af pigerne hjemme. Der har været rigtig dejligt stille, og jeg har faktisk nydt at være på kollgiet. Det er dejligt, når man faktisk kan holde til at være i ens eget hjem 😌

Rigtig god dag til alle derude og nyd solen, mens den er der 🌞☁️

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Det er mig til venstre ;) Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil også kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

One thought on “14. juni 2019”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s