24. juni 2019

Kære dagbog.
received_594193311103959Det er helt vildt! Jeg tror ikke, at jeg kan få armene ned igen! Der er et forlag, der vil udgive min bog! Det er jo helt vildt 🤗
Jeg skal dog selv lægge 15.000,- i opstartsgebyr, så jeg ved alligevel ikke helt. Det er mange penge. Derfor har jeg heller ikke sagt ja endnu. Men det er alligevel et kæmpe klap på skulderen, at der er nogen, der mener, at min bog er god nok til at blive udgivet 😄
På den anden side, så er det helt mærkeligt endnu engang at være færdig med den. Sidst jeg oplevede det, så tog det faktisk rigtig hårdt på mig, fordi jeg havde været så optaget af at skrive på bogen, at jeg ikke havde haft tid til meget andet. Og det skal bestemt ikke lyde som noget negativt, for jeg elsker at skrive, men pludselig havde jeg bare ikke den her kæmpe opgave, som jeg kunne holde fokus på. I stedet skulle jeg til at finde noget andet, som jeg kunne kaste mig over. Og det skal jeg lige hilse og sige, at det var noget af en opgave. Det samme er lidt tendens nu 😫

 

Fødselsdag for familien
Jeg har før skrevet om, hvordan jeg bruger rigtig meget tid på at mærke efter og overveje, om jeg bruger for meget energi på hverdagsting. Jeg har ikke så meget energi, som alle andre, fordi jeg tager så mange indtryk ind i forhold til andre. Derfor kan en ting som en familie fødselsdag også være noget af en mundfuld! Og det skal jeg også lige love for, at det var 🎉
Jeg havde bestilt

kagemand udefra, sådan at jeg ikke selv skulle stå og bage, og derudover så havde jeg bedt mine forældre og lillesøster om at komme et par timer i forvejen, for at hjælpe mig med alt det praktiske. Det var virkelig en stor hjælp, at de var der, for til sådan noget her, kan mit overblik hurtigt glippe fuldstændig. Jeg kan simpelthen ikke overskue, hvad der skal laves, og hvad der er lavet. Det er også en af mine udfordringer fra min sygdom. Derfor har jeg også stillet mig tilfreds med, at man godt må spørge om hjælp, fordi man ikke behøver at skulle stå for det hele selv 🙏

 

Og med hjælp fra mine forældre, lillesøster, og Rasmus, som også kom og hjalp, så fik jeg også en rigtig hyggelig dag sammen med min familie. Så det var bestemt det hele værd. Men jeg var til gengæld helt smadret, da de alle sammen var kørt 😴
Faktisk var jeg så udkørt, at jeg var ved at overveje selvskade. Mest fordi, at jeg ikke kunne finde ro nogen steder. Jeg tror, at det var en reaktion på, at jeg egentlig havde brugt mig selv lidt for meget under fødselsdagen. Men heldigvis er jeg nået så langt i mit liv, at jeg kan modstå impulserne, når de kommer. Det var bestemt ikke nemt, men tanken om, hvor kede af det, at mine kære ville blive, gjorde, at jeg kunne holde mig fra det. En kæmpe sejr for mig, og et klart tegn på, at det går den rigtige vej 😊

 

Det kan måske lyde nemt, når jeg bare skriver, at jeg kunne holde mig fra det, fordi jeg tænkte på mine kære. For jeg har selv siddet i masser af situationer, hvor det bestemt ikke gjorde nogen forskel, om jeg tænkte på nogen eller ej. Hvis impulserne kom, så handlede jeg også på dem. Men hvordan er det, at man kommer til at punkt, at man bare kan sige til sig selv, at man ikke vil selvskade mere?

 

received_317648919118925Det er virkelig et svært spørgsmål at svare på, men det bedste svar, jeg kan give, nå næsten være, at det virkelig kræver, at man finder helt ind til den inderste kerne af sig selv. Derinde, hvor den stærkeste vilje sidder. Det var den jeg fandt. Men jeg kunne kun finde den, fordi jeg mødte Rasmus. Havde jeg ikke haft ham, så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne holde mig fra at selvskade ❤

 

Så det handler virkelig også meget om at finde det, der gør, at man kan, men også har lyst til at modstå de selvskadende impulser. For har man ikke nogen grund til at lade være med at selvskade, så bliver man jo bare ved 🔪

 

Men det har også krævet en masse tålmodighed fra min side og dem omkring mig. For man bliver ikke bare sådan lige selvskade fri. Nej, det er en sej kamp, som man bliver nødt til selv at kæmpe 💪

 

cropped-wildflowers-3571119_1280Det var også en af de ting, jeg længe gjorde forkert. Jeg regnede med, at det var alle mulig andre, der skulle lære mig ikke at selvskade. Der gik rigtig længe inden, at jeg kunne acceptere, at det var min kamp. At det kun var mig, der kunne gøre noget. For den erkendelse er virkelig svær, når man er så langt inde i det her univers. Jeg følte virkelig, at der skulle nogen til at hive mig ud, men jeg fandt til sidst ud af, at jeg kun kunne få hjælp til at komme ud, men at jeg selv skulle hive mig selv ud. Og det lykkedes, ligesom det er lykkedes for så mange andre, så hvis du læser med, og er selvskader, så kan jeg kun sige til dig; ”bliv ved med at kæmpe imod, for en eller anden dag skal du nok nå dine mål! Du er nemlig skide sej!” 🤗❤

 

Fortsat god mandag derude 😘

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

2 kommentarer til “24. juni 2019”

  1. Hej Mia!
    Vi bruger lige det her sted, til at sige tak for rigtig dejlig lørdag eftermiddag med kaffe boller og kage mm. 😊😊.
    Vi kan godt forstå du blev glad over, at et forlag vil antage din bog. Det er skønt, at få anerkendelse for sin indsats. Pyt med om den udkommer eller ej. Det vigtige er, at den er godt nok skrevet, og at du har fået formuleret budskabet og at du har fået tømt den ud af sindet.
    Vi kan godt forstå, hvis du ikke vil satse de 15.000kr. Dem kan du sikkert nemt bruge til andet 😊.
    Dejligt at du fik glæde, af at holde din fødselsdag. Det fik vi også. Det er altid så hyggeligt når familien kan samles. Godt at Line og dine forældre ville hjælpe dig med det praktiske. Og “ham der Rasmus” er du nu på alle måder vældig heldig med, at have mødt 😃❤️😃❤️.
    Vi ses snart igen og hils Rasmus.
    Kh 😊😊🐶

    Like

    1. Hej mormor og morfar 😀
      I Lige Måde – det var rigtig hyggeligt, at I ville komme, og mange tak for jeres gave 🙂

      Tak for de fine ord – jeg valgte også at sige nej tak til forlaget, fordi jeg ikke havde en god mave fornemmelse, men jeg håber dog stadig på, at der er andre derude, der vil udgive den 😀
      Og 15.000,-, ja, dem kan man hurtigt få brugt på noget andet 😉

      Vi ses snart igen – du må også hilse mormor og Ludvig 😀

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s