16. juli 2019

Kære dagbog 📖

 
Jeg er i et voldsomt dilemma lige nu. Jeg har fået stillet to scenarier op af min sagsbehandlere. Enten så starter jeg på VUC på engelsk B, som betyder, at jeg skal gå i ”skole” 10 timer om ugen. Den anden mulighed er, at jeg starter i et skånejob, hvor jeg stille og roligt kan starte en hverdag op. 😫

 

man-4255617_1280.png

 
Hvorfor overhovedet et dilemma?
Man vil vel straks tænke, at det mest favorable valg vil være, at jeg passer på mig selv, og så starter op i skånejobbet. Så kan jeg altid starte på VUC senere, ikke?

 
received_2322201078100163Problemet er bare, at jeg ikke dur til at arbejde med noget, jeg ikke interessere mig for. Selvfølgelig kan jeg sagtens arbejde, men jeg er bange for, at den manglende motivation vil gøre det svært at komme ud af døren. Til gengæld så skal jeg bruge en god karakter i engelsk B, hvis jeg vil ind på min drømme uddannelse, som er psykologi. Så der er helt sikkert en motivation i det. Men det er også bare hårdt, når jeg ikke har lavet noget i et helt år, og så starte op med 10 timer om ugen. Men jeg vil bare så gerne!😍

 
Så der er helt bestemt en grund til, at jeg sidder i det her dilemma, men nu er problemet bare, at det skal løses inden i morgen. Så der er ikke meget betænkningstid 😨

 
Det giver kun anledning til mere stress
Jeg er lige blevet udskrevet fra min indlæggelse i går. Jeg følte selv, at jeg havde fået mere overskud, og at jeg var klar til at komme tilbage til verden igen. Men så fik jeg så opstillet det her dilemma i går. Det har kun givet anledning til mere stress, hvilket bestemt ikke er godt for min sygdom. Så derfor er det egentlig meget fint, at der ikke er længere betænkningstid. Havde der været det, så havde jeg bare haft mere tid til at bekymre mig i. Nej. Der skal tages et valg. Spørgsmålet er bare; skal jeg følge mit hjerte, som siger VUC og engelsk B, eller skal jeg følge mit hoved, der siger skånejob? ❤↔️👩‍🎓

 
Jeg skal passe på impulserne
Jeg har før skrevet om, at jeg er meget drevet af impulser. Jeg har før taget mange dårlige valg, fordi jeg har handlet impulsivt. Men jeg har til gengæld også taget nogle af de bedste valg, når jeg har taget dem impulsivt. F.eks. var beslutningen om at flytte tilbage til Aarhus i stedet for til Aalborg, en impuls beslutning, men det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget! Ellers havde jeg aldrig mødt Rasmus, og fået det her fantastiske liv 🤗🍀

 
Så det kan både være godt og skidt at tage impuls beslutninger. Men jeg har alligevel valgt at sove på det den her gang, fordi jeg ville være sikker på, at jeg ikke tog et dumt valg. Desværre har det ikke hjulpet særlig meget 😑

 
Hvad så?
Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg vælger endnu. Jeg hælder mest til VUC lige nu, men jeg har valgt, at jeg også vil lave for og imod skemaer. De har før hjulpet mig rigtig meget, og jeg gør tit brug af dem. Hvad svaret så bliver, det må vise sig i aften, når jeg har været igennem skemaerne, og har snakket med Rasmus og personalet på bostedet 😶

 

Dejlig dag til alle jer derude 💋❤

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s