6. august 2019

Kære dagbog 📖

 
Det er sommetider utroligt, hvor lidt der egentlig skal til, før en ens humør kan skifte fuldstændigt. Det her er ikke bare et træk fra min skizofreni. Nej, det er bare en helt almindelige reaktion.

 
Jeg havde en samtale med en af de ansatte på kollegiet. Samtalen startede egentlig godt nok, men pludselig blev jeg nervøs, og følte mig forkert. Det ledte til, at jeg spurgte om noget, der tændte den ansatte fuldstændig af. Han råbte helt vildt, og var tydeligt sur på mig. Det gjorde, at jeg både blev ked af det, men også sur, fordi jeg følte, at han gik fuldstændig over mine grænser 😔

 

fantasy-4382631_1920.jpg

 
Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer, for det der blev sagt er egentlig ikke det vigtige. Det er mellem ham og mig. Det er mere det, jeg sidder tilbage med nu, der er det vigtige 🙁

 
Trist og opgivende
Samtalen tog nemlig rigtig hårdt på mig. Det var nemlig en ansat, som jeg normalt snakkede meget med. Derfor slog det bare ekstra hårdt, at han pludselig var så sur på mig😢

 
Tidligere har jeg altid lagt mig ned, og ment, at det har været min skyld, hvis nogen har været sure på mig. Det har jeg bestemt ikke tænkt mig at gøre den her gang! Jeg vil have lov til at holde fast i, at han gik over mine grænser, og at jeg ikke vil finde mig i det. Desværre betyder det bare, at det er rigtig svært at slippe følelserne omkring det 😵

 
Jeg har de sidst to dage været helt udkørt og trist. Jeg har slet ikke kunne finde energien til at fortage mig noget som helst. Jeg er helt sikker på, at det er fordi, at jeg har så mange følelser, der ligger og ulmer lige under overfladen😡

 
For i virkeligheden, så burde jeg jo snakke episoden igennem med den ansatte, men det er nok det sidste i verden, jeg har lyst til. Faktisk har min vrede mod ham, fået min vrede mod stedet til at vokse. Jeg er så træt at de forskellige ting, der sker her i huset, og jeg har virkelig svært ved, at jeg bare skal spørge om hjælp, men når jeg endelig spørger, så er den der aldrig, fordi de ansatte har for travlt 😕

 
Men det er ikke fordi, at jeg har lyst til at være så sur. Det er bare svært at lade være, når man er så fyldt op af alle de små ting, og der ikke rigtig er nogen at snakke med.
Min gode veninde flyttede sidste tirsdag, og den anden gode veninde, jeg har her, er næsten aldrig hjemme. Så jeg har egentlig kun Rasmus. Heldigvis har han virkelig været der for mig på det sidste, men jeg ved også, at hans kræfter ikke rækker for evigt 😳

 

motivation-4332998_1280

 

 

Jeg har overvejet at lade mig indlægge, fordi jeg egentlig har det ret skidt. Mine tanker kredser om selvskade konstant, og desværre udvikler tankerne sig også ofte til både selvmordstanker og planer. Det er ikke helt sikkert, at jeg egentlig går ”frit” rundt, men jeg ved ikke, om en indlæggelse vil hjælpe, for hvis jeg en dag virkelig vil tage mit liv, så er der egentlig ikke noget, der kan stoppe mig 😱

 

received_501235844014539VUC og Engelsk B
Det der stresser mig allermest ved alt det her, er, at jeg snart skal starte op på VUC. Jeg er kommet på en venteliste til Engelsk B, som ligger hver dag fra 12 – 14. Et perfekt tidspunkt, men hvis jeg har det sådan her hver dag, så bliver det svært at komme afsted. Og jeg skal afsted, for jeg har lovet min sagsbehandler, at jeg kan. For jeg fik valget, om jeg ville skånes, og jeg valgte selv, at jeg ville tage hård fat fra start. Det ved jeg også, at jeg kan, men jeg ved også, at det bliver rigtig svært, hvis jeg ikke har hjemmefronten i orden 🏡

 

 
Jeg starter heldigvis først på næste onsdag, så der er lidt tid, til at komme mig. Derfor er jeg heller ikke helt panisk endnu, men jeg ville meget gerne, hvis jeg kan få det her bearbejdet, sådan at jeg kan komme videre 😊

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

4 kommentarer til “6. august 2019”

  1. Du gør det helt rigtige, du bearbejder det skete og skriver dine tanker ned og så når du har gjort det ka du osse bedre mærke hvordan du ska tage konfrontationen med den ansatte 😊 og du har helt ret i at dine grænser er talt overskredet . Du skal ikke finde dig i at få overskredet dine grænser 😊 hold fast i det .
    Mor

    Like

  2. Hej Mia!
    Hvor er det ærgerligt, at en du ellers har sympati for, lige skulle tackle situationen så uheldigt.
    Uden at vide hvordan han overskred din grænse, så er du nok ikke ene om, at have det dårligt bagefter. Han har da ikke optrådt alt for smart. Når han har arbejde på dit bosted, skal han også kunne lægge bånd på sig selv, hvis jeres samtale har gået ham på, så han går nok også og “ømmer” sig over forløbet.
    Men frisk mod til dig. Situationen er overstået, du har fået det på papiret og forhåbentlig ud af kroppen. Måske kan du oven i købet tale pænt og overskudsagtigt til ham, når I mødes igen. Du skal jo heller ikke bo det sted for evigt 😊. Og så har du heldigvis Rasmus 😄❤️ .
    Bare saml energi til din start på VUC. Det var godt du valgte det 😊.
    Kh 😊😊🐶

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s