23. august 2019

Kære dagbog 📖

Det har været lidt af en uge. Jeg havde en fin fredag, hvor jeg blandt andet var med til at snakke med rådmanden for bosteder i Aarhus. Det var en fed oplevelse, og det var virkelig dejligt, at han ville lytte til os 😍

Lørdag var også fin med benhård træning og en aftensmad, der skulle laves. Men så blev det søndag! 😨

Vi var til marked om formiddagen, og jeg fandt to virkelig gode ting. Så egentlig var alt godt, men efter vi kom hjem, gik det bare ned ad bakke. Jeg fik det værre og værre, og der var til sidst ingen vej uden om psykiatrisk skadestue 🙁

Søndag aften
Først fik vi et samtalerum, hvor vi kunne sidde og vente, så vi ikke skulle sidde sammen med alle de andre. Det var virkelig rart. Jeg havde Rasmus med derud. En rigtig god støtte. Jeg husker ikke det hele, fordi jeg havde det så dårligt, men jeg husker, at det var Rasmus, der måtte fortælle, hvordan jeg havde det, for jeg vidste, at jeg ville lyve om det. Jeg husker også, at alle blev ved med at sige, at jeg virkelig måtte have det skidt, mens jeg blev ved med at holde på, at jeg havde det fint 😑

rain-4421893_1920Først blev jeg faktisk tilbudt en plads, men det var på den eneste afdeling, som jeg ikke ville på. Jeg vidste, at dem, der var indlagt dernede, havde det virkelig, virkelig skidt, så der skulle jeg bare ikke ned. Jeg havde endnu ikke fået lov til at snakke med en læge, hvilket virkelig frustrerede mig. Det plejer man altid at skulle, før der bliver truffet beslutninger 😐

Vi ventede lidt længere inden sygeplejersken kom ind igen, og tilbød, at jeg kunne komme på en anden afdeling. Det var den sidste plads på hele Skejby. Ellers skulle jeg til Randers. Og det kunne jeg virkelig ikke overskue, når jeg havde det så dårligt 😣

At det var den sidste plads på hele Skejby gjorde virkelig ondt i mit hjerte. Jeg vidste, at der var flere i kø bag mig. Blandt andet min bedste veninde. Hun havde det mindst lige så dårligt som mig, hvis hun ikke havde det værre. Men der var ikke plads til hende, hvis jeg fik pladsen. Så var der kun Randers tilbage. Kunne jeg virkelig tillade mig at tage hendes plads?

Efter meget overtalelse fra både sygeplejersken og Rasmus, sagde jeg dog endelig ja til pladsen. Rasmus var ærlig over for mig, og sagde, at han ikke kunne holde til, at det skulle være ham, der stod med det hele. Det var også fair, og jeg kunne godt se det. Derfor sagde jeg ja 😢

MEN! Da vi så endelig kom ned til afdelingen, så blev vi bedt om at vente. Der var åbenbart ikke en plads alligevel. Den skulle reserveres til, hvis der kom en, der skulle tvangsindlægges. Så der var ikke andet at gøre end at tage tilbage til modtagelsen, hvor vi kom fra 😥

Under al den tid, hvor vi havde ventet, som efterhånden var 4 timer, havde jeg fået det lidt bedre, og jeg vurderede, at jeg godt kunne blive og være indlagt i modtagelsen. De har fire senge. Det blev så enden af det, men min veninde var så uheldig, at hun endte med at blive sendt til Randers 😨

received_2518746875025455Forkølelse og genovervejsler
Mandag forblev jeg indlagt, men jeg var for alvor blevet forkølet. Derfor valgte jeg at sove hele mandagen. Tirsdag fik jeg det lidt bedre, og vi besluttede, at jeg skulle prøve at være hjemme. Det gik også fint. Det var meningen, at jeg skulle i skole om onsdagen, men om aftenen fik jeg det virkelig skidt, og jeg blev nødt til at tage Quetiapin, sådan at jeg kom til at sove. Men jeg kom også til at sove, for de er så effektive, at man sover 12 – 15 timer. Derfor kunne jeg heller ikke komme i skole om onsdagen. Nu havde jeg efterhånden ikke været i skole i 4 dage, og jeg begyndte at genoverveje, om jeg egentlig skulle fortsætte. Jeg var nemlig ret sikker på, at presset fra skolen var det, der gjorde, at jeg var blevet indlagt 😢

Jeg havde en god snak med min kontaktperson, der tilfældigvis var på arbejde i onsdags. Han mente, at jeg ikke var helt rask i forhold til min forkølelse, så derfor var jeg sikkert sløvet. Desuden var medicinen heller ikke ude af kroppen, så det var ikke det rette tidspunkt at tage så store beslutninger. I stedet skulle jeg sove på det, og se om jeg ikke fik det bedre om torsdagen. Og ganske rigtig, så havde jeg meget mere overskud torsdag, og jeg havde en rigtig god dag både i skole og udenfor skolen 😁

Så det der med at tage beslutninger, når man ikke er på toppen, er noget man godt ved, man ikke skal, men sommetider er det svært at lade være, for hvornår er det egentlig, at man er på toppen?

Rigtig god dag til jer alle 😘

P.S. Hvis I kunne tænke jer at læse mere fra mig, så skriver jeg også blogindlæg til Outsideren.

balloons-3152960_1920

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

One thought on “23. august 2019”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s