6. oktober 2019

Kære dagbog 📖

En smadret krop, men et smilende sind. Jeg var til håndboldkamp med mit gamle hold i Grynderup i går. En kamp, som jeg havde set meget frem til, og som jeg havde store forventninger til 😁

received_10203811515519558Lige siden jeg fik en personlig træner, har målet blandt andet været at tabe mig, men mere vigtigt, så har det været, at jeg blev stærkere. Og det er jeg blevet. Jeg havde kræfter til at holde modspillerne i forsvaret. I angrebet kneb det stadig lidt med at koordinere min skud og mine bevægelser, men forhåbentligt kommer det snart 🤾‍♀️

Men det var virkelig en fantastisk følelse at være tilbage på håndboldbanen. Og ikke bare det! At være tilbage i et fællesskab. Et raskt fælleskab, hvor man ikke taler indlæggelse og selvskade. Nej, men hvor hverdagsproblemer som børn og mænd stod på dagsorden. Det gav bare et kick uden lige, som fik mig til at længes efter mere af den slags ❤

20170620_110054Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kan lide psykiatrien, for det kan jeg! Men sommetider er det bare tiltrængt at snakke om andre ting. Og bare det at være sammen med mennesker, som har energi og overskud, smitter af. Ligesom jeg sagtens kan mærke, at en trist stemning på kollegiet trækker al energi ud af mig, så fik jeg simpelthen så meget energi i går 😄

Men det var også svært! For jeg er så indfanget i psykiatrien med al dens selvskade, psykoser og depressioner. Så hvordan er det lige, at man er sammen med nogen så simple som min familie? Jeg syntes faktisk selv, at det gik ret godt, men jeg kunne sagtens mærke, at det var svært. Specielt i starten, hvor man lige skulle rette sig ind.

Træning
Det går super godt med min træning. Som jeg skrev på instgram i ugen, så fandt jeg ud af, at jeg egentlig var meget stærkere, end jeg troede. Og jeg elsker at træne. Det er selvfølgelig hårdt sådan en dag som i dag, hvor jeg er godt smadret efter håndbold i går, men Rasmus og jeg har besluttet, at vi skal træne! Og når jeg først er kommet i gang, så er det slet ikke så slemt endda 💪🤸‍♀️

Det giver både en følelse af at være normal at træne, fordi man er i ”normale” omgivelser, men det giver også en masse overskud. Selvfølgelig er man træt i kroppen efter en træning, men det er som om, at hovedet er blevet renset, mens man har trænet. Så det er et fantastik led i min behandling, selvom den ingenting har med psykiatriskregi at gøre. Man kan måske sige det sådan, at det er Rasmus og min helt egen opskrift på overskud, og den virker! Jeg (vi) kan kun anbefale den til andre, der også døjer med et tungt sind 😁

received_744264699329981Bolig situation
November nærmer sig. Nu er det snart, at Rasmus får lejligheden. Jeg kan godt mærke på ham, at han glæder sig, men jeg ved ikke, om jeg glæder mig mere på hans vegne? Jeg kan bare ikke gøre for det, men jeg glæder mig bare sådan til at få et helle sted. Jeg er dog fuldt ud med på, at det er Rasmus’ lejlighed indtil jeg flytter ind, og det respekterer jeg. Det er bare dejligt at vide, at vi kan skabe en lille boble, der ikke handler om psykiatri, når vi er sammen ved ham 🙂

Det er stadig planen, at jeg skal flytte ind sammen med ham efter nytår. Det glæder jeg mig helt vildt til. Det er ekstremt svært at vente, men jeg forsøger at dæmpe min iver. Rasmus gav mig nogle ”opgaver”, som jeg skal øve mig på, før vi kan flytte sammen. Ting som, at jeg skal kunne håndtere mine dårlige perioder uden at hænge på ham. Med det mener han, at han ikke skal være min behandler. At jeg skal kunne forsøge at berolige mig selv, men hvis det ikke går, så skal jeg selv kunne tage kontakt til hjælpen, som ikke er ham. Selvfølgelig vil han gerne støtte mig, men jeg skal selv lære at klare det. Og det går indtil videre faktisk rigtig godt. Jeg øver mig hver dag på det, for selvom jeg gerne vil kunne sige, at jeg ikke har selvskadende tanker eller selvmordstanker, så er det stadig en daglig kamp for mig. Dog ikke en svær kamp, for jeg er meget mere i kontrol med mig selv, end jeg før har været, men det er stadig en kamp. Heldigvis har jeg så også nogle måneder til at få helt styr på det. Jeg er meget fortrøstningsfuld 😄

Mange tak fordi I ville læse med, og rigtig god søndag til jer ❤😁

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

2 kommentarer til “6. oktober 2019”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s