Husk at se på det positive også…

Der er sket rigtig meget alvorligt hen over de sidste to uger. En overdosis, et selvmordsforsøg og tre indlæggelser. Det lyder bestemt ikke godt, og det værste er, at jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal stoppe den her stime. Men heldigvis har jeg stadig min behandler fra Klinik 1 lidt endnu. Hun forstår virkelig at nå ind til mig.
”Måske skal du slet ikke se på alt det dårlige? Jeg tror ikke, at du får det bedre, hvis du hele tiden hænger dig i det!” Var hendes råd.

Men hvordan gør man lige det, når man har det helt vildt skidt? Jo – man prøver vel bare?
Det hjælper at se fremad
Jeg har valgt, at jeg vil stemple det her, som en nedtur, selvom det måske lyder som lidt af en nedtur. Ikke desto mindre vil jeg forsøge ikke at træde for meget i det, og egentlig bare fokusere på at huske alt det gode, der skete for mig inden jeg fik en nedtur. For det er den tilstand, jeg skal tilbage til. Og det kan jeg også, hvis jeg virkelig vil!

Min drøm
”Du får helt julelys i øjnene, når du taler om det, Mia. Hold nu fast i det, og lad det stå ude i horisonten, når du får det skidt. Husk på, hvorfor du bliver nødt til at søge hjælp, i stedet for at lade stemmerne vinde!” Sagde min behandler også til mig.
Rasmus har fået en lejlighed, som han skal flytte ind i på lørdag. Det er meningen, at vi i fremtiden skal flytte sammen, når jeg er blevet stabil nok. Det er den drøm, der giver mig julelys i øjnene. En fremtid med Rasmus. Jeg kan virkelig gå helt i selvsving, når jeg fortæller om, hvordan det kommer til at være (forhåbentlig). Og det er også derfor, at det er så vigtigt, at jeg kommer videre fra det her. For jeg bliver nødt til at ”tage mig sammen”, og vise Rasmus, at han ikke behøver at frygte, at jeg tager mit eget liv, hver gang han ikke er sammen med mig. Og det er kun fair!

Så hvis jeg virkelig vil det her, så bliver jeg virkelig nødt til at finde en anden måde at håndtere mine problemer på.

Hvordan kommer man videre fra sådan en nedtur?
Jeg har desværre ikke det endegyldige svar. Jeg har dog en masse strategier, der kan aflede mig, når jeg har det skidt, så dem skal jeg helt sikkert have hevet frem igen. Desuden skal jeg også virkelig passe på mig selv, for jeg er i en sårbar periode. Så det gælder om at få holdt de pauser, der er brug for i løbet af dagen. Selvom det er enormt svært.

En anden ting, som jeg har forsømt lidt på det sidste, men som jeg ved vil gavne mig, er, hvis jeg kommer i gang med at træne igen. Desværre er mit forløb ved min personlige træner, som jeg ellers har været rigtig glad for, slut. Jeg har dog heldigvis en god støtte i personalet fra Hasle Kollegiet, som er virkelig søde til at tage med, men også i Rasmus. Så jeg håber, at jeg stadig kan finde motivationen til at komme afsted.

Så alt i alt er det vel noget med vende min situation på hovedet, og i stedet for at dvæle ved alt det negative, så prøve at finde det positive i det hele, og arbejde videre med det.

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

2 kommentarer til “Husk at se på det positive også…”

  1. Hej Mia!
    Vi håber virkelig det vil lykkes for dig at holde fast i alt det positive, der ligger og venter på dig ❤️❤️.
    Kærlig hilsen til dig og Rasmus og til lykke med den nye lejlighed.
    😊😊🐶

    Like

    1. Hvor er det godt at du skriver sådan og at du skriver om din kamp….det er så “let” at følge med dig ud i vandet og føle din desperation og gentagne forsøg og oplevelsen af at være ved at dø…. jeg er stolt over dig og din kamp og stolt over at du vinder den gang på gang og tør at dykke ned i det igen for at fortælle og åbne op for det du og mange, mange andre slås med og har svært ved at fortælle til nogen . Jeg vil altid ønske at jeg ku redde dig men jeg er nok mere stolt over at du redder dig selv ved at fortælle om dine kampe med stemmen og håbløsheden …. en dag vil du få styr på den….stemmen . Kæmp videre…du gør det godt ❤

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s