Tre uger på den lukkede🏥❌

”Jeg er her frivilligt, så kan jeg vel også udskrive mig selv, når jeg vil?” Fik jeg nærmest råbt ud. Jeg var dybt frustreret.

”Jeg kan ikke rigtig mærke dig, så jeg er lidt bange for, om du vil ud, fordi du har fået det bedre?” Spurgte han lidt usikkert. Det var nu, at han skulle stå sin prøve! Havde han modet til at holde på mig?

”Men jeg er her stadig frivilligt, og jeg vil gerne udskrives!” Holdt jeg hårdt fast!

”Det er du så ikke mere,” lød det lynhurtigt fra ham. Jeg havde tabt. Han havde faktisk taget ansvar. Han havde gjort det, jeg havde brug for, og jeg accepterede det.

”Fair nok,” svarede jeg, og så var der ikke mere i det.

fantasy-4382631_1920Siden den dag, som er ved at være to uger siden, har jeg været indlagt her på afdelingen på tvang. Det betyder egentlig ikke det helt store, andet end at jeg ved, at jeg ikke kan blive udskrevet, før lægen mener, jeg er klar. Det er egentlig ret rart, for mine tanker kredser konstant om at blive udskrevet, så jeg kan tage en overdosis igen. Derfor er jeg egentlig bare taknemmelig for, at lægen tog det ansvar at tvangstilbageholde mig. Selvom det selvfølgelig altid er en træls ting, når man ender ud i tvang 😓

Tre uger tidligere
Jeg var egentlig blevet indlagt for fire uger siden, men på grund af fare for corona, så blev alle, der ikke havde livsnødvendigt brug for det, sendt hjem igen. Jeg var en af dem. Men jeg holdt ikke længe, før jeg igen lå på en ambulancebåre, fordi jeg havde taget en overdosis 😢

Efter den omgang, ville min behandler i Klinik 1 ikke være med mere. Hun syntes simpelthen, at det var for risikabelt, at jeg tog hjem. Så jeg blev indlagt på S7, som er mit nye stamafsnit. Ikke med min gode vilje, men på det tidspunkt magtede jeg ikke tvang, så jeg gik med til det 😑

Jeg blev dog yderst frustreret, da jeg dagen efter fik at vide, at de ville trappe mig ud af noget medicin. Det var det medicin, som jeg noramalt tager overdoser af. Jeg var bestemt ikke glad for den løsning, fordi jeg faktisk følte, at medicinen hjalp mig rigtig meget. Men der var ikke noget at gøre. Der var to overlæger med ind over beslutningen, så jeg havde ikke noget at skulle have sagt 🤐

sad-4604666_1920De havde også besluttet, at jeg skulle have en lidt længere indlæggelse, for at få stabilitet ind i mit liv igen. To ting, jeg virkelig var frustreret over, men jeg forsøgte at få det bedste ud af det 😊

Der gik dog ikke længe, før jeg ikke kunne rumme at være i mig selv, og jeg forsøgte derfor at få min læge til at udskrive mig. Han er ret ny, så jeg havde regnet med, at det blev nemt, men han trådte faktisk i karakter, og viste, at han bekymrede sig om min behandling. Det var både frustrerende, men også rart, at der var en, der faktisk bekymrede sig om min behandling 😄

Jeg er siden hen blevet trappet ud af medicinen, og forsøger at finde tilbage til en stabil hverdag. Men det er svært. Jeg har konstant lyst til at selvskade. Jeg er nemlig begyndt at åbne rigtig meget op over for flere herinde, og det er svært for mig at være i de følelser, der hører med. F.eks. er det ekstremt svært for mig at være ked af det. Der vil jeg hellere føle smerte, for smerte kan man gøre noget ved. Men jeg har ikke lyst til at selvskade. Jeg vil ikke have flere ar på kroppen 🗡

razor-587625_1920I lørdags kunne jeg dog ikke holde mig fra det. Det var simpelthen for meget, fordi jeg følte mig ekstremt svigtet. Det resulterede i, at jeg skar mig i håndleddet på langs. Så meget endda, at det skulle sys. Noget jeg er frustreret over, men på den anden side, så følte jeg også, at jeg havde brug for det 😲

Men livet er gået videre. Jeg er her endnu. Nogle dage skal jeg være ærlig at indrømme, at jeg bare har lyst til at gemme mig under dynen, og bare råbe ”skrid” til hele verden, fordi jeg føler, det er så svært at leve. Heldigvis er der også gode stunder, hvor jeg faktisk kan smile og være glad. Det er de sejere, jeg forsøger at holde fast i!

Udgivet af

psykisksygdomskalikkevaereettabu

Jeg bor til daglig i Aarhus, og er 26 år gammel. Jeg lider af skizforeni, men jeg vil kæmpe for, at det ikke skal være et Tabu!

One thought on “Tre uger på den lukkede🏥❌”

  1. Kære Mia!
    Vi er glade for, at dine læge holder fast. Vi håber , det vil lykkes, at stoppe overdoser. Du kan ikke blive ved , at leve så risikabelt 😖😖.
    Vi håber også, at du vil slippe lysten til selvskade, og glæden som du altså selv skriver, at du også har må sejre .
    Kærlig hilsen og god påske fra
    mormor og morfar og 🐶
    🐣🐥🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🌷🐥🐣

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s