14. juni 2019

Kære dagbog.
Sikke solen skinner i dag – man bliver helt glad! Det er i hvert fald noget der giver ens humør et nøk opad. Faktisk er mit humør ekstremt påvirket af vejret. Jeg er slem til at danne depressioner, når solens varm og lys forsvinder i efteråret og vinteren. Derfor er det også meget vigtigt, at jeg tager både D-vitamin, men at jeg også gør brug af en lyslampe 🛋

clouds-4263987_1280En lyslampe er en specielt udviklet lampe, der giver et kraftigt lys. Den erstatter bestemt ikke solen, men den hjælper. Jeg brugte den meget sidste år. Jeg brugte den specielt meget om morgen, hvor jeg satte mig til at hækle for at vågne op, og senere til at skrive på min bog. Det gav mig et boost om morgen, sådan at jeg kunne komme ud af sengen. Desuden kunne jeg også mærke, at den gjorde noget ved mit humør. Lyslampen var dog desværre en, jeg lånte af kollegiet, så jeg skal selv ud og finde en, når jeg flytter. Jeg håber dog på at finde en brugt, så den ikke er alt for dyr, da sådanne godt kan koste ret meget 💸

Bogen

Til de af mine læsere, der ikke ved det, så er jeg i gang med at skrive en bog om mit sygdomsforløb. Om alle de kampe jeg har haft, og om alt det, jeg har lært gennem min bedringsproces. Jeg håber, at den forhåbentlig kan komme til at hjælpe andre, der er midt i deres sygdomsforløb, ligesom lignede bøger har hjulpet mig meget 😘

Faktisk kan jeg næsten ikke få hænderen ned i dag, for jeg er endelig færdig med den nye version af den. Jeg har allerede haft den sendt ind til et forlag, men den blev desværre afvist uden de store forklaringer. Derfor har jeg været i gang med at skrive om i den. Det har faktisk ikke taget mig så lang tid, men jeg tror også, at det er fordi, at jeg arbejder så intenst med den hver dag. Jeg har virkelig svært ved at slippe den, for det er sådan en fantastisk terapi for mig. Jeg elsker at skrive, og jeg får så meget sparing ved at skrive om mig selv. Jeg er lidt bange for at komme til at lyde selvoptaget, men når det nu er en selvbiografi, jeg skriver, så er det svært ikke at lyde sådan 😉

Bogen er dog langt fra klar til at blive sendt ind endnu. Jeg skal selv have rettet den helt til i forhold til stavefejl og kommafejl. Derudover skal jeg også have skrevet lidt til hist og her, regner jeg med, men hvis jeg skal være ærlig, så er jeg faktisk godt tilfreds med den indtil videre 📖
received_2288478854806450Mine forældre har også været så søde, at de vil komme ned og hjælpe mig søndag med at rette lidt i den. Jeg håber, at de tager deres hund Balder med. Selvom han er ekstremt fed, så er han nu meget sød. Det er dog ikke fordi, at vi lige for tiden mangler besøg fra hund, for en af de ansatte her på kollegiet, har været så sød at tage sin kæmpe schæfer med de sidste gange hun har været på arbejde. Selvom den allermest minder om en bjørn, så er den en fantastisk terapihund, for den er simpelthen så stille og rolig, og så elsker den at kaste pind og bold. Han er simpelthen så sød ❤🐶

 

Bostedet generelt
Jeg er så heldig, at jeg bor på et bosted, som ligger i Hasle i Aarhus. Bostedet hedder Hasle Kollegiet. Jeg har rigtig længe været glad for at bo på kollegiet, fordi det bare har givet mig så meget. Der er døgndækning på, så der er altid mulighed for hjælp.

technology-2500010_1280Desværre er det sådan, at der på det seneste har været rigtig meget turmult. Vi har specielt nogle piger, der lider af Borderline, der bor på kollegiet, som er meget udad reagerende. Lige en overgang blev de næsten konstant hentet af politiet eller ambulancer 🚔🚑

 

police-378255_1280198223831.jpg

Det er ikke et sjældent syn at se en politibil eller en ambulance her på kollegiet. Men desværre påvirker det bare rigtig meget os andre, som bor her. Jeg selv har ekstremt svært ved hele tiden at skulle være vidne til alt det her turmult, fordi jeg selv kæmper med at holde mig fra selvskade. Det er lidt ligesom en ryger, der forsøger at holde, men som konstant er omgivet af rygere. Så bliver det ekstremt svært at lægge smøgerne fra sig. Jeg kæmper dog for at lade være 😥

Og heldigvis er vi nogle stykker, der gør meget ud af at gå ture, og bare i det hele taget lave mange forskellige ting uden for kollegiet, for at komme lidt væk fra det hele 🚗➡️🏞

Det skal dog siges, at der faktisk har været ganske stille og roligt hen over pinsen, men det er også, fordi der ikke har været nogen af pigerne hjemme. Der har været rigtig dejligt stille, og jeg har faktisk nydt at være på kollgiet. Det er dejligt, når man faktisk kan holde til at være i ens eget hjem 😌

Rigtig god dag til alle derude og nyd solen, mens den er der 🌞☁️

P.S. Husk de gode ting i livet ❤

received_599553683887350Vi er lige kommet hjem fra en hård og udmattende indkøbstur. Vi skulle hente en masse planter til kollegiets drivhus 🌼

 
Jeg oplever ofte, at sådanne episoder, kan køre mine energi batterier helt flade, fordi jeg har været udsat for så mange forskellige indtryk. Det var også tilfældet den her gang. Oven i så havde jeg ikke spist noget, fordi vi ikke havde haft noget i det fælles køleskab 🍽

 
Så da jeg kom hjem, havde jeg bare lyst til at give Rasmus et kys, og så gå ind til mig selv med noget mad. Jeg fik også kysset Rasmus, men med det samme jeg trådte ind i stuegruppens fælles køkken, røg mit temperament lige tyve etager op. Køkkenet lignede en krigszone. Jeg måtte nærmest kæmpe mig hen til køleskabet, kun for at finde ud af, at det, jeg havde skrevet på den fælles indkøbsliste, endnu engang ikke var blevet købt 😲😤

 
Jeg er normalt okay til at styre mit temperament, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at sparke i raseri til skabene i køkkenet. Heldigvis var der ingen derud. Men jeg simpelthen så frustreret! Jeg havde ingen energi, og så skulle jeg oveni kæmpe med alt det her. Det kunne jeg simpelthen ikke klare 😡

 
Normalt ville mine følelser formentlig være løbet af med mig, og jeg ville være endt ud i selvskade. Heldigvis er jeg dog kommet rigtig langt i forhold til at holde ud. Jeg tog en dyb indånding, fik lavet noget spiseligt, og med raske og bestemte skridt gik jeg ind på mit værelse. Jeg tror nok, at jeg kom til at smække med døren – det var ikke helt i orden 😳

 

Jeg er klar til at flytte
received_865446433807227Det her er et typisk billede for tiden. Jeg bliver rasende over de mindste ting her på kollegiet! Sjovt nok, så er det faktisk et sundhedstegn. Det er blot et tegn på, at jeg er så klar til at flytte. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er klar til at stå på egne ben, og bo i min egen lejlighed. En lejlighed, hvor det kun er mig, der roder. Selvfølgelig vil jeg også gerne bo sammen med Rasmus, så han kommer nok også til at rode lidt 😄

 
received_1206112679560389Desværre er det bare sådan, at det ikke er det nemmeste at få en lejlighed i Aarhus. Der er ofte lange ventetider. Men heldigvis har jeg Rasmus og min gode veninde Katja, som stadig bor på kollegiet. Det gør det nemmere at ignorere rod fra andre beboere, hash og selvskade 😒

 

Der er stadig små glæder ved at bo her
Jeg bliver virkelig rasende over rigtig mange små ting her på kollegiet. Jeg kan simpelthen ikke lade være, for jeg føler virkelig, at de andre beboer ikke kan være det bekendt! Når de for 117 gang ikke rydder op efter sig, selvom man har bedt dem pænt om det. Men heldigvis er der også gode ting. Det er trods alt også et rigtig godt kollegie, og der bor også masser af søde mennesker her ❤🤗

 
F.eks. havde Rasmus og jeg en rigtig hyggelig dag, hvor vi plantede drivhuset til. Jeg glæder mig virkelig til, at der begynder at komme frugt fra det. Jeg har også min lille køkkenhave, som spirer på livet løs 🌱received_1009805132546233

Sommetider er vi også så heldige, at en af vores rigtig søde personaler, tager sin hund med. Så kan vi lege pind, og gå tur med ham. Så der er bestemt også gode ting. received_2477668275802906Desværre er de bare ved at blive overrandt af de dårlige. Derfor er det så vigtigt at forsøge at holde fast i alt det gode, der sker 🐶🐾

 
For der er rigtig mange gode ting i vente. Det er snart min fødselsdag. Derudover skal jeg måske begynde på VUC efter sommerferien. Hvis jeg er rigtig heldig, så skal jeg gå sammen med min gode veninde Katja, så det er helt sikkert noget, jeg glæder mig til 😘

 

Og så er det bare snart sommer 🌞⛱

Er det ikke noget med, at man skal have været nede i sit liv, før man ved, hvordan det føles at være oppe igen?

Sådan er det med den sygdom, du har, Mia. Den er ikke altid til at styre, og der vil indimellem komme dyk i den, men det vigtigste er, at vi ved, at du kommer op igen,” forklarede min behandler mig, som var forbi i morges.

 
Jeg er nemlig lige for tiden indlagt på S8 på Skejby hospital. For dem af jer, der ikke kender til psykiatrien i Aarhus, så er det en psykose afdeling på det fine nye super sygehus. Men min behandler var så sød at komme forbi for at se til mig. Hende er jeg virkelig glad for, at jeg har fået.

 
received_882800962069074Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det skidt?
Men det er en af de nedture, som sygdommen kan byde på, som har ramt mig nu. Jeg har nok ikke været god nok til at passe på mig selv, men det er ikke kun det, der er årsagen. Faktisk frustrerer det mig meget, og gør mig også meget bange, at jeg ikke ved præcist, hvorfor jeg har det skidt.

 
De fleste andre gange har jeg kunnet sige til mig selv, at jeg havde det skidt, fordi jeg havde brugt mig selv for meget. Og så var løsningen nem; jeg skulle ”bare” slappe mere af. Men nu føler jeg mig mere på bar bund. Hvad gør jeg for at få det bedre?
For jeg er sikker på, at jeg får det bedre. Det er der ingen tvivl om, men jeg vil bare gerne finde den nemmeste vej derhen. Det ville være dejligt, hvis jeg f.eks. kunne ændre i min medicin eller noget, så jeg undgår at skal være indlagt 2 uger. Men som de læger, jeg snakker med her på afdelingen, siger, så tager vi det en dag af gangen lige nu. Og heldigvis går det den rigtige vej.

 

received_2802848116397702received_1228052507370026
Jeg var godt nok ved at have en lille Pepsi Max krise, fordi jeg næsten ikke havde mere, men så var min dejlige kæreste heldigvis så sød at komme med tre nye flakser, og hans gode selskab.

Det er helt bestemt også noget, der hjælper.

 

Når sygdommen får magten
Men jeg ved i hvert fald, at jeg er nede lige nu, for jeg kan ikke lade være med at lytte til stemmerne i mit hoved, og de siger bestemt ikke noget pænt. Jeg ser også skygger og silhuetter af mænd, som jeg frygter er efter mig. Det ved jeg dog heldigvis, er tegn på, at jeg er syg lige nu. Så jeg er ikke helt så syg, at jeg tror, at jeg er rask.

received_624118368035035
Det lyder måske mærkeligt, men rigtig mange med skizofreni har svært ved selv at se, at de er syge. Der er specielt mange, der oplever, at når de er på medicin, så har de det rigtig godt, og kan egentlig ikke forstå, hvorfor de skal tage medicin, når de jo har det godt. Så derfor stopper de på medicin, og så får de det først rigtig skidt. Jeg er selv slem til at gøre dette. Og er jeg først stoppet med at tage medicin, så kommer stemmerne for alvor, og truer mig, så jeg ikke tør tage min medicin igen. Så det er bestemt en dårlig kombination.

 
Der er fire hvide vægge at kigge på
Men det er ikke det fedeste at være indlagt, for der er bestemt ikke meget, man kan lave. Jeg er ikke meget for at være i fællesmiljøerne, så jeg opholder mig egentlig mest på mit værelse. Jeg kommer kun rigtigt ud, når der er måltider. Men jeg har heldigvis Rasmus, der kommer på besøg, men ellers er der kun fire hvide vægge og min fantasi. Heldigvis har jeg et hækleprojekt, som jeg er i gang med, og jeg får også skrevet lidt dagbog, men tiden kan hurtigt komme til at snegle sig afsted herinde. Men på den anden side, så er der en låst dør, så jeg kan fysisk ikke komme til at gå ned til vandet.received_594304927745416

 
Men er jeg så ikke også skærmet for selvskade og selvmordsforsøg, når jeg er indlagt?

 

Godt nok har dem, der har indrettet de nye stuer herude, gjort hvad de kan for at sikre stuerne, men hvis man virkelig vil selvskade eller begå selvmord, så er man så kreativ, at intet kan stoppe en. Kun et bælte eller en fastvagt. Men heldigvis er jeg ikke derude. Jeg må indrømme, at jeg har lysten til det, fordi det er en gammel vane, men jeg har også afgivet et løfte til mig selv og Rasmus om, at jeg aldrig vil selvskade igen. Så det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at holde ud.

 
received_2097218970391808Og jeg vil også gøre, hvad jeg kan for at få det bedre, så jeg kan udleve min drøm om at flytte sammen med Rasmus ude i fremtiden. Den drøm betyder alt for mig, og den er virkelig med til, at fremme min bedring. Heldigvis. Det er virkelig min recovery! Så hvis jeg må bide et par kedelige dage mere i mig herude, for at kunne få en fremtid med ham, så er det sådan, det er.

Elsk dig selv og din krop

DR1 sender lige for tiden en miniserie om at lære at elske sin krop. Programmet hedder I krig med kroppen, og kan findes på DR1’s hjemmeside. Serien handler om seks mennesker, der alle har det svært med noget ved deres krop. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på folk, der har været i krig mod selvskade. Jeg ved, at mange, der har skåret eller brændt sig selv, har svært ved at vise sig frem i det tøj, de egentlig gerne vil, fordi de har det skidt med de ar, de har fået. Det forstår jeg fuldt ud! Men jeg synes også, at det er så synd. Jeg har den holdning, at alle skal have lov til at gå i det, de vil. Ingen skal skamme sig over deres kroppe! Det gælder også folk, der har selvskadet!

 

woman-4137911_1280.jpg

 

Jeg er klar over, at når man viser sin ar frem, så kan det påvirke folk, men det påvirker også folk, hvis en overvægtig går i bad efter fitness centeret. Folk vil altid kigge, men hvorfor skal det være så vigtigt, hvad andre tænker?

 
Jeg er bestemt ikke bedre selv. Jeg har brugt det mest af mit liv på at tænke på, hvad andre mennesker tænkte om mig, og nærmere hvad de tænkt om min krop. Men jeg kan også huske, hvor dårligt jeg hele tiden havde det med mig selv. Jeg havde det med at slå mig i hovedet hele tiden, fordi jeg ikke var pæn nok eller god nok. Det var et rent helvede.

Men i dag kan jeg slappe af. Jeg kan tage en badedragt på i svømmehal, selvom jeg vejer 125 kilo, og har masser af ar rundt omkring på min krop. Jeg føler mig så fri, når jeg kan få lov til bare at nyde tiden i svømmehallen, i stedet for hele tiden at skulle overveje, hvad den ene og den anden tænker. Men jeg ved også, at det bestemt er svært at slippe sine bekymringer. For det kræver et stort mentalt arbejde.

 
Lige netop derfor synes jeg, at det er så fedt, at DR1 sætter fokus på det, sådan at man kan se, at det er okay, at have forskellige kroppe. Alle har noget, de er trætte af, men hvis man lærer at ignorere det, så bliver det hele så meget lettere.

 
received_2288478854806450Jeg har gjort stort brug af min støtte fra min familie og min kæreste, men min lillesøster har specielt været en stor støtte gennem det hele. Hun har selv haft det rigtig svært med sin krop, men hun lærte, at man ikke behøver ligne en supermodel for at være glad. Det kunne hun give videre til mig, og jeg er hende evigt taknemlig. Og jeg vil så gerne, hvis jeg kunne give det videre til dem, der har det svært derude. For ingen fortjener at have det skidt med sig selv.

 

De sociale medier
Men det er ofte en svær kamp at komme til at elske sig selv og sin krop, for de fleste er så fanget i Instagrams perfekte billeder. Man følger de mennesker, der hver dag lægger billeder op af dem selv, hvor de er fuldstændig perfekte i forhold til samfundets mode. Men desværre påvirker det mange. De føler, at de også skal gøre alt for at være perfekte. Og måske ender de faktisk med at selvskade, fordi de ikke kan klare presset om at skulle være så perfekte. Og så bliver kampen bare endnu hårdere.

 
Men det er svært at ændre samfundet, for det kræver, at rigtig mange mennesker ændrer deres adfærd. Men DR1 kan forhåbentlig være med til at ændre noget. Jeg håber virkelig, at det kan gøre noget for de folk, der går med selvhad, for alle er smukke, og alle er fantastiske mennesker.

 
Jeg synes virkelig, at det er helt okay, at man ser anderledes ud end andre. For hvem gør ikke det? Der findes ikke to, der er ens. Og Gud ske tak og lov for det! Jeg har ar, og jeg elsker min krop alligevel. Mange af mine venner har ar, og jeg elsker at være sammen med dem alligevel.

 

20170524_091852Jeg kunne aldrig finde på at dømme en person ud fra deres udseende, men i stedet ud fra deres personlighed. Så jeg kan kun sige, elsk dig selv, og elsk din krop, for livet er for kort til alle de bekymringer, selvhad giver.

Vi bliver nødt til at snakke om selvskade, for stilheden dræber!

Selvskade hænger ikke direkte sammen med selvmord, men mange af dem, der har selvskadet, har også forsøgte at begå selvmord. Derfor er det så vigtigt, at man kan snakke med nogen om de problemer, som man går med, når man selvskader.

 

20190415_143437.jpg

 

Desværre er selvskade et kæmpe tabu i dagens Danmark. Folk tør ikke snakke om det, fordi man bliver stemplet som ”opmærksomhedsluder”! Og det kunne ikke være et mere forkert stempel at sætte på folk, der selvskader. Er der en ting, som folk, der selvskader, ikke ønsker, så er det at få opmærksomhed for deres sår. Nej, de ønsker i stedet at opnå omsorg, fordi de trænger så forfærdelig meget til det!

 
Det smerter mig, at så mange må holde deres selvskade for dem selv. For det er jo et tydeligt tegn på, at man lider. Og arrene skal man gemme væk for evigt. Man er for evigt dømt til at gå med lange ærmer, fordi man har skåret i sine arme. Hvad er det for et liv!

 
Men selvskade er lig med skam og skyld. Jeg føler skyld og skam over at have selvskadet. Mest fordi jeg blev mødt, som jeg gjorde, når jeg havde selvskadet.

 

Jeg har mødt personale og læger, der har været stenhård. De fik mig til at føle, at jeg var så forkert og i vejen, at jeg allermest havde lyst til at begå selvmord, for ikke at være til besvær.

 
20190415_142437

Men jeg har til gengæld også mødt personale og læger, der virkelig har været omsorgsfulde, og som har betydet alt for mig. Jeg blev ikke rask af at høre på de stenhårde mennesker. Jeg blev rask af den omsorg, jeg fik af de andre. De fik mig til at føle, at jeg kunne kæmpe imod min trang.

 

Samfundets rolle i selvskade

Sundhedsvæsnet er presset til det yderste. Vil du have hjælp, så skal du være lige ved at dø! Det lyder måske hårdt, men det er alligevel min opfattelse af vores samfund i dag. Der er læger og personale, der gør et fantastisk arbejde, men alligevel er der langt fra tid til at hjælpe. Kommer man med et sår, bliver man syet, forbundet, og sendt til psykiatrisk modtagelse. Her skal du virkelig have skåret dybt, før du kan få en seng, for der er ikke plads!

 
Og får man først en seng eller en stue, så har du en låst dør, men hvis du vil have hjælp, så skal du godt nok råbe højt. For der er langt fra personale nok på afdelingerne. Og de hører kun dem, der virkelig har det skidt.

 
Der er rigtig mange, der skader sig selv, når de er kommet på en afdeling, fordi det er deres forsøg på at råbe højest. Og det er så synd, at man skal føle, at man skal skade sig selv, før man kan få den omsorg, man har brug for. Jeg har selv gjort det. For jeg har været desperat!

 
Og det er her bare hospitalerne, der presser til selvskade. For samfundet er den helt store synder. Vi skal nå så meget, og vi skal præsterer så meget. Det er klart, at unge mennesker føler sig pressede som aldrig før. De føler, at de ikke kan leve op til de krav, der stilles til dem. Det leder til så meget psykisk frustration, og følelser, som man ikke kan holde ud. Og hvem skal man snakke med det om, for deres forældre har ikke tid, de tør ikke gå til skolepsykologen eller bare den almindelige psykolog eller læge. Vennerne kan man heller ikke snakke med, for det ville give flere forklaringsproblemer end løsninger. Men en ”ven” har man tilbage; selvskaden.

 
Jeg synes, at det må være så vigtigt, at vi får fokus på, at unge mennesker får nogen, de kan snakke med. Jeg ved godt, at regeringen har lovet gratis psykolog til en vis aldersgruppe, men at gå til psykolog er også stadig et tabu. Så det hjælper lige lidt.

 

Nej, jeg synes, at der bør laves kampanger, der har fokus på, at det er okay, at være unge, og have ondt i sjælen. For det har mange, og ingen skal gå alene med det.

 

Jeg har virkelig lyst til at give den største krammer til de folk, der går rundt med bare arme, selvom de har masser af ar fra selvskade. De er de sande helte, for de er med til at vise, at det ikke er noget, man skal skamme sig over!

 

Jeg har også ar, og jeg kunne ikke drømme en eneste gang om at skamme mig over received_2097218970391808dem. Og jeg vil heller ikke skamme mig over, at jeg har været selvskader!

 

Du kan læse meget mere om selvskade på dette link, og på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.

 

https://www.lmsos.dk/viden/hvad-er-selvskade/

 

Lad os stå sammen i kampen for at åbne om selvskade!

Et ønske om at tabe mig💪

Jeg tror, at rigtig mange, der får anti-psykotisk medicin har det som mig. De er endt med at tage rigtig meget på. Nogen har måske været så seje, at de har kunnet tabe det igen. Jeg selv har prøvet, men så endte det hele bare med, at jeg tog det dobbelte på, fordi at jeg startede i ny medicin. Men nu skal det være!

 
received_624118368035035Jeg skal til samtale med min behandler og læge i APE (Ambulant Psykose Enhed), som nu hedder Klinik 1. Her vil jeg virkelig sørge for at få trumfet igennem, at der skal ske noget. Jeg vejer i dag over 130 kg, og jeg bliver bare ved med at tage på.
Jeg vil på ingen måde sige, at jeg hader min krop, for jeg har det egentlig fint med den, men jeg er træt af alle de følger, det har at være stor. Jeg kan f.eks. ikke gå ret langt uden jeg straks bliver forpustet, og begynder at svede. Og for slet ikke at snakke om alle de hjertesygdomme, det kan medføre. Nej! Nu skal der ske noget!🏋️‍♂️

 
Jeg ved ikke, om svaret er en diætist, eller om jeg simpelthen skal helt af den medicin, der gør, at jeg tager på. Jeg har nemlig også mange andre bivirkninger, så måske det er tid at prøve noget nyt. Men nyt betyder også forandringer. Og jeg er ellers lige blevet så stabil i forhold til min sygdom, så måske det er farligt? Men det er også farligt at veje 130 kg! 😐

received_2157231881050328.jpeg

Men på den anden side, så synes jeg selv, at det går rigtig godt. Jeg er som sagt i en stabil fase i mit liv. Jeg er bestemt ikke rask, men jeg har det meget bedre. Jeg havde så sent som i går aftes en rigtig hyggelig aften med min gode veninde her på kollegiet. Vi sad og hyggedrak lidt, og det var egentlig mening, at vi skulle have været i byen. Men jeg havde været i sommerhus med min kæreste i en lille uge inden, og var egentlig godt smadret, da jeg kom hjem i går eftermiddags. Men nu havde jeg lovet min veninde, at vi skulle drikke, og jeg ville egentlig også gerne, så jeg forsøgte at slå min træthed hen. Jeg vidste godt, at det rigtige for mig i denne situation ville have været at udskyde byturen til en anden aften, for jeg havde brug for at slappe af, sådan at jeg ikke kom for langt ud i forhold til mine symptomer. Men nogle gange, så vil jeg altså bare være ”menneske”, og lave fejl. Så jeg tog chancen. 🥂

 

received_323224518545667
Vi havde faktisk også en rigtig god aften, hvor vi virkelig fik hygget, men omkring klokken halv tolv, kunne jeg ikke mere. Jeg var simpelthen for udmattet, og stemmerne var ved at tage over, sammen med lysten til selvskade. 🤛🔪

 

Jeg vidste igen godt, hvad det rigtige at gøre var, at gå i seng, men jeg havde bare ikke lyst til at skuffe min veninden. Men i dag sidder jeg, og har det nogenlunde fornuftigt i forhold til tømmermænd, og jeg har ingen ar efter selvskade, og jeg var heller ikke forbi modtagelsen. Med andre ord, så klarede jeg faktisk ”bare” at gå i seng, og falde til ro. Og min veninde var så forstående, og var helt med på, at vi sluttede aftenen på det tidspunkt. Hun er virkelig fantastisk! Så alt er faktisk godt. 🍀

 
Så det jeg egentlig vil sige med den lange smøre er, at før i tiden, så var jeg formentlig taget med min veninde i byen, og ved første lejlighed jeg havde fået, så var jeg smuttet fra hende, og ned på stranden for at drukne mig selv. Så der er sket rigtig meget. Og jeg er så glad for det. Jeg er så glad for, at jeg faktisk har lyst til at vælge livet til, og ikke har brug for at skulle hives op af det iskolde vand lige før, at jeg var druknet. ❄🌊

 
Men at jeg er så stabil, får mig også til at tro, at jeg kan klare at stoppe på det medicin, der gør, at jeg tager på. Det er heldigvis ikke den anti-psykotiske medicin, men noget stemningsstabiliserende. Jeg ved godt, at det også er vigtigt for at holde mig stabil, men det er mindst ligeså vigtigt, at ikke dør af overvægt. Men nu må vi se, hvad der bliver besluttet. I hvert fald har jeg sat mig for, at jeg vil forsøge at gøre, hvad jeg kan, for at tabe mig. 🏋️‍♂️🤗

Vi har alle en historie at fortælle🌍

Jeg har altid ønsket mig, at jeg havde nogle gode historier, jeg kunne fortælle, når jeg var sammen med andre. Jeg husker nemlig, at jeg var ganske imponeret, da to fra mit daværende håndboldhold fortalte om, at de havde været ude at rejse, da de var yngre. De havde så meget at fortælle fra den rejse, de havde haft til Australien. Jeg husker, at det eneste jeg kunne tænke var; ”prøv en gang at tænk, hvis jeg engang fik et ligeså spændende liv!”

received_1222684044575156
På det tidspunkt gik jeg stadig i gymnasiet, men jeg havde ingen intentioner om at skulle ud og rejse. For det første, så turde jeg det ikke, men for det andet, så havde jeg slet ikke penge nok. Men jeg ville alligevel gerne have et spændende liv, som jeg kunne fortælle om en dag. Jeg følte virkelig ikke, at mit liv var noget værd at fortælle om. Jeg gik i gymnasiet, og fik middel karaktere, så der var ikke meget at fortælle om. Jeg oplevede næsten aldrig noget, fordi jeg var for bange. Bange for, at jeg ville dø, hvis jeg prøvede. ⚰

 

Men i dag sidder jeg med en bog om mit liv, som lige straks er klar til udgivelse. En bog om mit liv! For det er gået op for mig, at alle menneskers liv er spændende. Alle har oplevet noget, som for dem har været enormt spændende. Det er bare med at finde det. 😄

 

For mig har min sygdom været det spændende for mig. Den har vist mig en helt ny verden i form af psykiatrien, som jeg ikke vidste eksisterede. Den har også gjort, at jeg har forstået verden meget anderledes end de fleste. At det sommetider har haft voldsomme konsekvenser, så er det konsekvenser, der hører med, men som er spændende at blive indviet i for så mange andre. Der er mange, der gerne vil forstå min sygdom, fordi den er så fjern fra deres verden, men alligevel spændende. 😉

 

Jeg ved selv, at det helt gibber i mig for at få lov til at fortælle nogen om, at jeg har kørt i en politibil. På det punkt, bliver jeg som et lille barn igen. Det har altid været en stor drengedrøm for mig at køre med politiet. Det er ganske sjovt, for jeg har altid frygtet politiet, fordi jeg var bange for dem, som mindre. Men i dag har jeg haft så mange gode oplevelser med de mest medfølende betjente, der virkelig har udvist medmenneskelighed. Det har gjort, at jeg helt nyder at sætte mig ind i en politibil. Og det er til trods for, at jeg et par minutter før har tumlet rundt ude i vandet, fordi jeg har villet tage mit eget liv. Men når jeg kommer ind i varmen, og politimanden ved siden af mig klapper mig på skulderen, og fortæller mig, at nu skal jeg nok få hjælp, så slapper jeg straks af. Jeg ved, at jeg ikke kan flygte, og det har jeg heller ikke lyst til. Jeg har bare lyst til at sidde musestille omme bagi sammen med den ene af betjente, og forsigtigt kigge rundt på alt inde i politibilen. Det er der alligevel ikke mange, der har prøvet. 🚔

technology-2500010_1280
Der er heller ikke mange der har prøvet at se effekten af at trille op på siden af en billist med politiet. En billist der godt selv ved, at han eller hun har kørt lidt for stærkt. Hvordan vedkommende, straks bremser fint ned, og kører som et pragteksemplar. Jeg kan ikke lade være med at nyde det bare en lille smule.
Det var bare en ting, ud af så mange forskellige ting, jeg har prøvet. Det er også de færreste, der har været indlagt på psykiatrisk hospital, men som vil tænke, at det er spændende at høre om. Og ligesådan er jeg sikker på, at vi alle har spændende oplevelser, som er spændende for os selv, og som vi selv har lyst til at fortælle. Jeg føler i hvert fald, at jeg har masser af spændende ting at fortælle om, når jeg er sammen med andre nu.

received_303857146930397
Så det jeg vil sige er, at dit liv er ligeså spændende som alle andres, så hvis du tør, så er det bare med at fortælle om det, for jeg er sikker på, at der er masser, der gerne vil høre lige netop dine historier. 😊🤗