Den officielle selvmordsforbyggelses dag – bryd stigmatiseringen!

Det er i dag den officielle dag for selvmordsforebyggelse i hele verden, og temaet for denne dag er, at man forsøger at nedbryde tabuet om selvmord.

received_330043584218732Jeg har selv forsøgt at begå selvmord masser af gange, og det var bestemt ikke, fordi at man talte med mig om selvmord, at jeg fik lyst til at begå selvmord – tværtimod, så var det fordi, at jeg ikke snakkede nok med nogen om det.

Det er så enormt vigtigt, at vi begynder at snakke om emnet, for jo mere vi snakker om det, jo får folk, der har det svært, at vide, at der er muligheder for at få hjælp. Der er så mange muligheder, som man kan søge; psykiatrisk hospital, rådgivningstelefoner, livslinjen (70 201 201), læger, venner, familie. Det er bare med at søge dem, for der står masser af mennesker klar til at hjælpe. Så mange mennesker, der hellere vil hjælpe en, mens man er i live. Alle har en betydning, og selvmordstanker er en tilstand, der går over, så det er med at få hjælp til at holde denne tilstand ud – og det kan lade sig gøre! Jeg er ikke selv et lysende eksempel på det, for jeg er selv midt i det, men der er så mange andre lykkelige historier, så jeg har troen på, at det kan lykkes at komme over denne tilstand! Hold ud og søg hjælp!

Jeg har skrevet et blogindlæg på Outsideren om dette emne, og om hvad mine egne oplevelser har været med det. Desuden kører DR en dokumentar serie, omkring det at ville dø med Anders Lund Madsen.

 

En hverdag med plads til livet..

Jeg startede denne blog, fordi jeg gerne ville have mere åbenhed om psykisk sygdom.20171212_171944 Jeg har et håb om, at hvis vi bare kan komme til at snakke om det, så virker det måske ikke så skræmmende, og til sidst er det måske endda ikke et tabu mere. En af de måder, jeg håber at kunne bygge en bro over kløften mellem ”det normale” og det psykiske syge, er ved at give et indblik i min hverdag – en hverdag, hvor psykisk sygdom fylder rigtig meget.

For jeg kan ikke komme udenom, at jeg lider af skizofreni. Selvom jeg har rigtig svært ved at acceptere den, så er den en meget stor del af min hverdag. Det er den i den forstand, at den begrænser mig på mange punkter. Det er meget svært for mig, at min sygdom skal fylde så meget i hverdagen, men faktisk gør min ”frustration” over min sygdom den værre, end den egentlig er. Det er ligesom at sige, at man ikke må tænke på den lyserøde kanin – tænker man så ikke kun på den lyserøde kanin? Det lyder så nemt bare at sige, at tricket er, at man bare skal lære at leve med sin sygdom, og de begrænsninger, som den kan byde på, men hold nu op, hvor er det svært! Især for mit vedkommende, fordi jeg lige nu ikke kan koncentrere mig meget mere end en til to timer om dagen.


Jeg vil meget gerne bruge min dag på ”noget” i stedet for bare at sove (og hvis jeg er heldig, spille Playstation) hele dagen. Så det sker næsten hver dag, at jeg får presset min koncentration for meget, fordi jeg ikke kan lade være med at lave alt for meget i løbet af dagen, og om aften må jeg så betale med selvskadende tanker, stemmer, selvmordstanker, og andre psykotiske symptomer, som farer rundt i mit hoved.

Jeg kan godt høre, at det lyder meget voldsomt, og det er det vel egentlig også, men når man lærer at leve med tanker om at tage sit eget liv, hver dag, så er de ikke så farlige mere. (Hvilket nok gør dem endnu farligere). Så er det ligeså naturligt at tale om, som hvad man skal lave den næste dag.

20180823_171909
Når selvmordstankerne tager over.. Sørgeligt, men en opsang om at slappe af! 




Men jeg bliver simpelthen nødt til at slappe mere af. Mine behandlere og læger siger det samme. Jeg bliver hele tiden nødt til at opveje, om jeg har overskud til forskellige ting i løbet af dagen. Ellers kender jeg konsekvensen. Det er vel egentlig ikke så fjernt fra alle andres hverdag. Man har et vist niveau af energi, og når man har brugt det, så kan man ikke mere. Jeg har bare ikke så meget, så en stor del af min hverdag, går med at overveje, hvad jeg kan og ikke kan holde til.

Konsekvensen i form af psykotiske symptomer og selvmordstanker, er formentlig værre end konsekvensen for andre, der har brugt deres energi, men i bund og grund er hverdagene ikke så forskellige. Mange har måske den opfattelse af folk, der lider af skizofreni, at de hører stemmer og ser syner konstant, og burde være indlagt, sådan at de ikke er til fare for nogen. Men det er heldigvis meget langt fra tilfældet.

Rigtig mange er nemlig velmedicinerede, hvilket vil sige, at de psykotiske symptomer, depressive symptomer, angst og humørs svingninger, som jeg ellers normalt har oplevet konstant, er holdt nede. Jeg er efterhånden også så heldig, at være velmedicineret, så jeg faktisk næsten fungerer helt ”normalt”. Selvfølgelig med undtagelse af, at et for stort pres i hverdagen, kan bryde medicinens tag i symptomerne. Så som sagt er det vigtigste for mig at få blancret min hverdag, sådan at jeg kan holde medicinens låg på mine symptomer.

Men det der med ikke at udsætte sig selv for for meget pres, det er så lige det. For hvem vil ikke gerne nå det hele på en gang? Jeg vil i hvert fald ufatteligt gerne nå både at skrive en bog, få en uddannelse og et job, inden jeg er 30. Det er ret urealistiske, men det er bare lige det med at acceptere det. For jeg vil heller ikke vende den om, og bare sidde og trille tommelfingre, så det gælder om at finde mit leje. Men det er ikke nemt, når vi har et samfund, hvor man kun bliver vurderet på præstationer! Så er det let at falde i fælden, og presse sig selv for meget.


20180823_170738

Men for nu har jeg taget udfordringen op, der hedderskrivekunstskolen. Selve kurset er en lidt for stor mundfuld, men jeg har fået lov til at starte blidt, hvilket er lige, hvad jeg har brug for. Forhåbentlig kan jeg komme op deltage ligeså meget som de andre, men lige nu forsøger jeg at tage den stille og roligt, og i stedet hækle en masse (afslapning). For sommetider har man bare brug for at sætte sig ned, og måske hækle, eller hvad man nu slapper af med, og tage sig den ro, man har brug for! Om man så er syg eller ej 🙂 🙂

 

 

Man skal have mulighed for at snakke med nogen, når man har det skidt!😢

Sikke en grum historie 😱 Men hvor er det bare sejt, at han taler åbent om det, i stedet for at gå med det selv! 💪

Jeg har selv været i sådan en slags situation, og jeg ved på egne  krop, hvor vigtigt det er, at man kan tale med nogen om det – derfor skal man ikke gå og frygte at man skal gemme sig! #Ikkemeretabu